Jeg elsker at spise fisk. Det er en af de sundeste og mest proteinrige fødevarer, der findes. Men vigtigst af alt: Havets dyr, og især fisk, er den eneste signifikante kilde til omega-3 (EPA -DHA) i vores kost.

 

Omega-3 fedtsyrer fra animalske kilder som fx fisk hjælper cirkulationen ved naturligt at udtynde blodet, bekæmpe betændelsestilstande i kroppen og støtte hjernens funktion.

 

Omega 3 (EPA og DHA) er ikke den eneste grund til at spise fisk og skaldyr. De indeholder nemlig også to mineraler, der er vanskelige at få fra andre fødevarer – nemlig jod og selen. Jod, som også findes i tang , er afgørende for skjoldbruskkirtlens funktion, men det er også vigtigt for immunforsvaret, sårheling og frugtbarhed. Selen er en potent antioxidant. Selenmangel er også knyttet til sygdomme i skjoldbruskkirtlen, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

 

 

Kort sagt: Fisk og skaldyr er virkelig godt for dig – spis det så ofte som muligt.

 

DET SKAL VÆRE NEMT

Vi ved alle at vi skulle spise fisk minimum 2 gange om ugen, ikke?. Men gør vi det?

Jeg ved at en del af mennesker er lidt tøvende, når det kommer til at tilberede fisk – allerede når de står og kigger ned i køledisken. Det forstår jeg godt! Fisk er ikke billig, så det skal være så frisk og fin så muligt. Og hvordan skal du tilberede dem?

Jeg er en dovne kokke. Dvs. at jeg har travlt med andre ting, mens maden laver sig selv. Derfor laver jeg ofte gryderetter, der simrer på komfuret, mens jeg laver andre ting. Og det bliver ikke anderledes i denne opskrift. Fisken er tilberedes på en bund af grøntsager. Og passer sig selv i ovnen. Opskriften er nem og smagen minder om ”Middelhavet”.

Jeg skal ikke glemme at kreditere kokken Hugh Fearnley – Wittingstall for opskriften. FISK MED FENNIKEL, TOMAT OG KIKÆRTER blev inspireret af en gammel River Cottage opskrift.

Fisk: Sådan køber du mest bæredygtigt

Fiskeopdræt har både forstyrret miljøet og dermed også ernæringsprofilen for fisken, så gå efter ordentligt opdrættede fisk, eller dem som har levet frit og som du af og til kan være heldig at finde i frysedisken. Husk at holde øje med det blå MSC-mærke, som markerer at fisken er bæredygtigt fanget i det fri, eller det grønne ASC-mærke, som er en lignende indikator for opdrættede fisk.

Hvis du køber fisk I supermarkedet, skal du vælge varer med to- tre dage til sidste salgsdag.

FISK MED FENNIKEL, TOMAT OG KIKÆRTER.
EN NEM OPSKRIFT MED FISK.

 

Nem opskrift med fisk

Til 4 personer

Ingredienser

2 store eller 3 mellemstore fennikelknolde, trimmede

1 stort løg ( rødt eller hvidt), halveret og skåret i skiver

4 fed hvidløg, skåret i skiver

300 modne tomater, skåret i både, eller hele minitomater

1 dåse (400 g) kikærter, afdryppede og skyllede

fintrevet skal og saft af ½ citron

½ tsk. stærk røget paprika eller 1 stort nip cayennepeber eller tørrede chilliflager

2 spsk. Olivenolie

600 g hvide fiskefileter, fx torsk, kulmule eller kuller, skåret i 8 ens stykker

1 lille bund af dild, hakkede eller persille (kun bladene) hakkede

Havsalt og friskkværnet sort peber

 

Sådan gør du

Varm ovnen op til 200 */ 180*

Skær hver af fennikelknoldene i 6-8 både og kom dem i et stort ovnfast fad sammen med løg, hvidløg, tomater og kikærter. Drys med citronskal, paprika,   cayennepeber eller chili ( VÆLG KUN EN AF DE KRYDDERIER). Drys med olivenolie og krydr med salt og peber.

 

Vend det hele sammen. Stik evt. rosmarin under grøntsagerne og stil fadet i ovnen 35-40 minutter, til grøntsagerne er gyldne og møre – rør rundt, når halvdelen af tiden er gået.

 

Tag fadet ud af ovnen. Krydr fiskestykkerne med salt og peber og fordel dem mellem grøntsagerne med skindsiden opad. Stil faldet i ovnen yderligere 10-12 minutter, eller til fisken er netop mør. Drys evt. med dild eller persille. Dryp med citronsaft og server straks.

Velbekomme!

SENESTE INDLÆG

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates….

….direkte i din mailboks !