Soleksponering – Hvor meget er nok?

Hvis du er som de fleste danskere, så har du allerede planlagt din sommer. Daseture ved stranden, svømmeture ved søen eller hyggedage i parken står måske for døren. Og ligesom bierne tiltrækkes af blomsternes nektar, higer de fleste skandinaver mod solen.

 

Nu om dage er solbadning et varmt emne. Jeg har lagt mærke til at mange tyer til ekstremer. Nogle soler sig i timevis ved stranden mens de smør sig ind i solcreme med høj solbeskyttelsesfaktor (SPF), som de mener vil beskytte dem mod solens ultraviolette (UV) stråler.

 

Og andre nærmest frygter solen, og dækker kroppen med beskyttende tøj lag og gør alt for at undgå udendørs aktiviteter mens solen skinner.

 

Jeg forstår godt hvorfor folk frygter solen stråler. Ifølge cancer.dk får 52 danskere hver dag konstateret kræft i huden. I alt bliver der registreret cirka 19.000 nye tilfælde af sygdommen om året (1)

 

Udover Kræft kan for meget sollys skabe oxidativ stress eller oxidering. Forestil dig oxidering som rustskade på din bil eller når et æbleskrog er blevet brunt. Det er den samme proces som laver rynker i dit ansigt, når du i løbet af årene udsættes for meget sollys.

 

Dette gør hudbeskyttelse vigtig for alle.

 

Solens stråler har dog også sine fordele … Solen er en vigtig kilde til energi og D-vitamin.

 

Men det er vigtigt at omgås solen med forsigtighed. Så i dag vil jeg gerne dele nogle gode råd til at beskytte huden, så du bedre kan nyde godt af solens fordele.

Fordele ved Soleksponering

 

Din krop fremstiller D-vitamin, når den udsættes for sollys. Faktisk skabes 80 til 100 % af det D-vitamin, vi har brug for, ved hjælp af soleksponering.

 

Erythema-dosis (MED) er et udtryk for hvor meget soleksponering, det tager for din hud at blive lidt rød. (2) Hvis du udsætter 90% eller mere af din hud for solen, indtil du opnår en såkaldt minimal MED, produceres der omkring 20.000 IE-vitamin D i din hud. (3)

 

Vi oplever i øjeblikket en meget udbredt D-vitaminmangel i befolkningen, fordi vi ikke får nok sol, hvilket sker grundet indendørs arbejde og brug af ​​solblokke / solcremer, der forhindrer produktionen af ​​D-vitamin i vores hud. (3)

 

Lavt D-vitaminindhold er blevet forbundet med en øget forekomst af mange signifikante sygdomme som:

            Kræft – modermærkekræft, brystkræft, prostatakræft og tyktarmskræft.

            Metabolisk syndrom

            Kronisk betændelse

            Autoimmune sygdomme

            Øget hjerte-kar-sygdom

 

At få nok D-vitamin er er kort sagt afgørende for dit helbred.

 

Problemet er, at de fleste af os ikke udsættes for nok sollys Mens produkter som solcreme hjælper med at beskytte mod hudkræft, blokerer de også op mod hele 97 % af din krops D-vitaminproduktion.

 

Hvis du bor i et nordligt klima er du i høj risiko for ikke at få nok D-vitamin store dele af året, især om vinteren. Og du spiser sandsynligvis ikke nok af de få naturlige kostkilder til D-vitamin, herunder fede vilde fisk som makrel, sild og torskeleverolie.

 

Udfordringen bliver større med alderen idet aldrende hud producerer mindre D-vitamin – den gennemsnitlige 70-årige danner kun 25 % af det D-vitamin, som en 20-årig gør.

 

Hudfarve gør også en forskel. Mennesker med mørk hud producerer mindre D-vitamin. Og der forekommer meget alvorlige mangler hos ortodokse jøder og muslimer, der hele tiden er tildækket.

 

Soleksponering – den rette mængde

 

Gradueret eksponering

Den bedste måde at nærme sig sollys på er i form af gradueret eksponering og dækkende tøj.

Hvad betyder det?

I starten af ​​foråret / sommersæsonen udsætter du dig kun for solen i en begrænset mængde dvs.15–20 minutter, og brug tøj der dækker resten af tiden.

 

Højrisikoområder som dit ansigt, hænder, arme skal have en solcreme påført før eller efter dine første 20-minutters eksponering – alt efter hvad der fungerer bedst for dig.

 

På den måde får du din daglige dosis D-vitamin, forhindrer overdreven eksponering af huden for potentielle kemikalier i hudbeskyttelsesprodukter og forhindrer solskoldninger.

 

Når din hud har vænnet sig til solen, kan du udsætte mere af din krop i længere tid.Vær altid opmærksom på den Minimale ErythemDosis (MED) af solen.

 

 

* Husk, at MED er den mængde sollys, du har brug for, for at blive lidt rød på dine eksponerede områder. Typisk for hvid hud er dette i starten 15-20 minutter. For pigmenteret hud kan det i starten være op til 45 minutter.

Valg af hudbeskyttelse: Solcreme vs. Sunblock

 

De bedste hudbeskyttelsesprodukter er dem, der forhindrer både UVA og UVB-lys i at beskadige din hud og som varer hele dagen uden at skulle genpåføres i løbet af dagen.

 

Tænk på UVA som de “aldrende” stråler og UVB som de “brændende” stråler.

 

De fleste solcremer beskytter mod UVB-stråler, mens de ikke rigtig beskytter mod UVA. Dette forklarer, hvorfor du kan tilbringe dagen i solen og ikke blive forbrændt, men fregnerne på din hud bliver mørkere, du bliver mere solbrun/ brun eller du opdager pigmentændringer (aldringsstrålen blev ikke blokeret). Derudover bruger de fleste kommercielle solcreme kemikalier, der absorberer UVA eller UVB, men som nedbrydes over et par timer og derfor hele tiden skal påføres. De blokerer ofte kun UVA2 og ikke UVA1, hvilket også kan påvirke din hud.

 

De bedste solbeskyttere er solblokke, der indeholder titandioxid eller zinkoxid, der ikke er mikroniseret. Solblokke blokerer både UVA1 / UVA2 og UVB, og hvis de anvendes korrekt – og hvis du ikke sveder for meget eller kommer i vandet for ofte – kan de vare hele dagen.

  

Forståelse af SPF

 

SPF måler kun UVB-beskyttelse, som forårsager solforbrændinger, men reflekterer ikke UVA-beskyttelse. UVA-eksponering har været forbundet med modermærkekræft og andre former for hudkræft. En SPF på “2” blokerer 50% af UVB-stråling, en SPF på “10” blokerer 90%, SPF 15 blokerer 93% og SPF 30 blokerer 97%.

 

 

SPF% UVB BLOKERING
SPF PÅ 250%
SPF PÅ 1090%
SPF PÅ 1593%
SPF PÅ 30 97%

 

Så når du først kommer til en SPF på 15, får du ikke meget ekstra solskoldningsbeskyttelse. Du skal kigge efter et produkt med god UVA-beskyttelse og en SPF på 15-30.

 

Nogle solfiltre er mistænkt for at være hormonforstyrrende

 

Solcremer og solsprays er vigtig solbeskyttelse. Men nogle kan indeholde stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller miljøbelastende.

Hormonforstyrrende stoffer er problematiske selv i meget små mængder.

Kombinationen af forskellige stoffer – selv i meget små doser – kan have en hormonforstyrrende effekt. Det er Miljøstyrelsen og flere andre organisationer (for eksempel FN og WHO) enige om.

Du kan bare ikke se effekterne med det samme. De bliver måske først evidente ved fødslen – 9 måneder efter at fosteret er blevet udsat for hormonforstyrrende stoffer via moderen. Eller måske 30 år senere, når den voksne mand ikke kan få børn på grund af dårlig sædkvalitet. En lidelse, der kan skyldes, at han er blevet påvirket gennem hele livet af hormonforstyrrende stoffer.

Kombinationseffekter tages der sjældent højde for i den nuværende vurdering af kemiske stoffer.

Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til blandt andet, at:

  • 35 % af unge danske mænd har en sædkvalitet, der ligger under WHO’s normalværdi.

  • Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år. Vi er det land i Europa, der har den højeste forekomst af kræftformen. Næsten 1 procent af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv.

  • 9 % af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne er ikke faldet helt på plads i pungen). Det er signifikant flere end i 1960’erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft.

  • Danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet. En 30- til 40-årig mand har i dag et niveau som en 70-årig

  • Danske piger går i dag i pubertet et helt år tidligere end for bare 20 år siden.

Kilder: https://kemi.taenk.dk/bliv-klogere/hormonforstyrrende-stoffer-derfor-er-de-problematiske

Nedenfor finder du de stoffer som blandt andet er blevet vurderet hormonforstyrrende af myndigheder og forskere. Det skyldes, at de har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg.

Det gælder for eksempel:

  • Ethylhexyl methoxycinnamate (solfilter)
  • Benzophenone-3 (solfilter)
  • Butyl- og Propylparaben (konserveringsmiddel)
  • Triclosan (konserveringsmiddel)
  • Resorcinol (konserveringsmiddel)
  • BHT (konserveringsmiddel)
  • Octocrylene (solfilter)
  • Homosalate (solfilter)
  • Ethylhexyl salicylate (solfilter)
  • Benzyl salicylate (parfumestof)

Brug app’en Tjek Kemien for at undgå skadelige kemikalier fra EU’s kandidatliste.

Afsluttende tanker

  • Når direkte sollys rammer vores hud under maksimale forhold, producerer vores kroppe høje niveauer af vitamin D. Mangel på D-vitamin har været forbundet med alle mulige sundhedsproblemer, herunder kræft, gigt, depression og andre sygdomme.

  • Du kan dog få for meget af en god ting, hvorfor det er vigtigt at tage skridt til at forhindre overeksponering og solforbrændinger.

  • Den bedste måde at nærme sig sollys på er gradvis eksponering og dækkende tøj.

  • Tænk på UVA som de “aldrende” stråler og UVB som de “brændende” stråler.

  • Hvis du vælger solcreme til beskyttelse mod overeksponering for solen, skal du bruge produkter med ingredienser som zinkoxid eller titandioxidaktive og undgå produkter med ingredienser som oxybenzon og retinylpalmitat.

  • Du skal kigge efter et produkt med god UVA-beskyttelse og en SPF på 15-30.

  • Hvis du undgår solen, skal du tjekke dit D-vitaminindhold hos din læge. En voksende del af befolkningen lider af D-vitaminmangel takket være solcreme og for meget ophold indendørs.

Ha’ en strålende sommer!

Valeria

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates….

….direkte i din mailboks !