At spise efter årstiderne kan hjælpe din krop med at gå efterår og vinter i møde.
Da jeg flyttede til Danmark, for snart 20 år siden, blev jeg næsten altid syg når sæsonerne skiftede, især da det gik fra sommer til efterår og egentlig også om vinteren.
Som mange af jer ved, så kommer jeg fra Brasilien, og i den egn jeg kommer fra, er der kun 2 årstider: sommer og regntid. Den gennemsnitlige temperatur er omkring 28°C året rundt. Hvilket betyder, at den mad, vi spiser, er næsten alt sammen flerårigt (det er hele tiden i sæson).
Da jeg flyttede hertil, strejfede det mig aldrig at ændre min kost for at harmonisere den med årstiderne. Så mine første efterår gik med dryppende næse, snue og forkølelser indtil jeg lærte forskellige strategier til at navigere mig igennem sæsonskiftene. Og jeg er sikker på, at det har sørget for at holde min familie og mig sundere i overgangen fra sommer til efterår.
Rådet er meget enkelt. Jeg ændrede min kost med årstiderne.
Fødevarer har energikraft
Du ville aldrig overveje bare ben om vinteren, vel? Vi finder vores varme vintertøj frem og tager masser af lag på før vi går ud, når dagene og nætterne bliver koldere.
Men vi har aldrig lært, det de fleste traditionelle kulturer ved: at vores fødevarer også har ‘temperaturer eller ‘energikraft’, hvilket det kaldes for i mange traditionelle medicinske systemer fra kinesisk medicin til Ayurveda, fra gammel græsk medicin til kulturer i den fjerne Amazonas-jungle!
Mad ses som afkølende og opvarmende. Og med sæsonskiftet er det meningen, at vi også skal ændre vores kost i overensstemmelse med ændringerne, så når vejret bliver køligere, går vi fra de afkølende fødevarer og til de opvarmende.
Det er nok indlysende: alt det der bogstaveligt talt er koldt eller som bliver spist direkte ud af køleskabet betragtes som afkølende. Det gælder også nedkølende drikkevarer, som drikke med is i og ting som is. Men det gælder også typiske sommerfrugt, som for eksempel vandmelon.
Fra sommer til Efterår
Uden at det skal blive for indviklet, hvilket det hurtigt kan blive, så skal du betragte det sådan: når det går fra sommer til efterår, skal du begynde at ændre din kost så det hovedsageligt omfatter de fødevarer, som bliver høstet, der hvor du bor.
For os i Danmark er det blandt andet æbler, squash og de forskellige kål. Og gå fra de kolde drikkevarer og det ”kolde” mad, til at spise flere tilberedte fødevarer, for eksempel let dampede grøntsager – og væk med de kolde salater.
Hvis dine børn elsker is, så gør en tur ud af det og tag hen til det bedste is-hus du kender for at forkæle jer med sæsonens sidste isvaffel. Eller få min sunde jordbær/bananis på 2 minutter her. Gør is og de kolde drikke som juice, lemonade, iste til lejlighedsvise sommer-treats.
Det er ret vildt, hvordan dette enkle skift kan forbinde din krop med naturens rytme, og i den sammenhæng hjælpe både dit fordøjelsessystem og immunsystem, så du med sikre skridt kan gå et sundt efterår og vinter i møde!
Her er nogle af mine yndlingsefterårsopskrifter, som du kan blive inspireret af:
GræskarmuffinGræskarnøddemuffins på den sunde måde Golden Lattegolden milk SvampetærteSvampetærte med karamelliserede løg ( Glutenfri) Glutenfri Gnochii med tomato sauceGlutenfri Gnocchi KyllingsuppeKyllingesuppe DaalDaal – Præbiotisk superfood
Ha’ det rigtig godt,
Valeria
Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates….
….direkte i din mailboks !
Valeria Lima
Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.