Overgangsalderen rammer hjernen – hvad kan du gøre?

 

Der findes mange forskellige teorier om, hvordan kvinders hjerner adskiller sig fra mænds. Selvom videnskaben har påvist, at der ikke som sådan findes en kønnet hjerne, så adskiller kvinders hjerner sig alligevel i nogle henseender fra mænds.

Denne artikel sætter fokus på disse forskelle, fordi de har en betydning for vores helbred. For eksempel bliver kvinder oftere diagnosticeret med angst og depression end mænd for ikke at tale om hovedpine og migræne.( 1 ) ( 2 )  Kvinder har også større risiko for at få Alzheimers end mænd. (3)

 

Kendsgerning om Alzeimers: Omtrent dobbelt så mange kvinder som mænd har Alzheimers sygdom.

 

Demens er et syndrom, hvor hukommelsen svigter. De mentale færdigheder bliver ramt, adfærden ændrer sig, og evnen til at klare sig i hverdagen bliver også påvirket.Selvom demens hovedsageligt rammer ældre mennesker, er det ikke en normal del af aldringen. ( 4 )

Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens på planeten og bidrager til 60-70% af demenstilfældene. På verdensplan antages det, at mindst 50 millioner mennesker lever med Alzheimers sygdom eller andre former for demens. I følge FN så er det mere end Columbias befolkning.

Næsten 2/3 del af disse mennesker er faktisk kvinder. Så for hver mand, der lider af Alzheimers, findes der to kvinder.

Hvorfor er det et generelt billede? Er det alderen? Er det levetiden? Hvad kunne det ellers være?

 

Hormoners betydning for Alzheimers

 

Det viser sig, at kvinders hjerner ældes anderledes end mænds, og her spiller kvinders overgangsalder en hovedrolle.

De fleste mennesker tænker på hjernen som en slags kasse isoleret fra resten af ​​kroppen. Men i virkeligheden er vores hjerne i konstant interaktion med resten af ​​kroppen. Og måske overraskende er interaktionen med det reproduktive system afgørende for hjernes aldring hos kvinder. Disse interaktioner bliver formidlet af vores hormoner, og vi ved, at mænds og kvinders hormoner er forskellige.

Mænd har mere testosteron end kvinder og kvinder mere østrogen end mænd. Det, der er vigtigt i denne sammenhæng er, at testosteron og østrogen har forskellig levetid.

Produktionen af mænds testosteron begynder først at ebbe ud sent i livet, hvilket er en mere symptomfri proces, selv om mænd givetvis også har en form for overgangsalder, som af mange grunde går mere upåagtet hen.

Derimod begynder kvinders produktion af østrogener allerede at falde midt i livet, i før-overgangsalderen og overgangsalderen, og det er alt andet end en symptomfri proces.

Mange forbinder kvinders overgangsalder med det, der sker i æggestokkene. Men når kvinder siger, at de har hedeture, nattesved, søvnløshed, hukommelsestab, depression, angst, så begynder disse symptomer ikke i æggestokkene men i hjernen. Dette er neurologiske symptomer. Vi er bare ikke vant til at betragte det fra den vinkel. Hvad skyldes det?

Hvorfor bliver kvinders hjerner påvirket af før-overgangsalderen og af overgangsalderen?

 

Hjernens anatomi i overgangsalderen

 

For det første er vores hjerner og æggestokke en del af det neuroendokrine system.

Hver dag i en kvindes liv kommunikerer flere systemer med hinanden: hjernen ’taler’ med æggestokkene, og æggestokkene ’taler’ tilbage til hjernen. Så æggestokkenes sundhed er stærkt afhængigt af hjernens helbred. Og den anden vej rundt. Samtidig er hormoner som østrogen ikke kun involveret i reproduktionen, men også i hjernefunktionen. Og især østrogen eller østradiol er nøglen til hjernens energiproduktion.

På celleniveau presser østrogener bogstaveligt talt neuronerne til at forbrænde glukose ( sukker) for at skabe energi. Hvis dit østrogen er højt, er din hjerneenergi høj. Når dit østrogen imidlertid falder, begynder dine neuroner at aftage og ældes hurtigere. Og undersøgelser har vist, at denne proces endda kan føre til dannelse af amyloidplaques eller Alzheimers plaques (ophobninger), som er et kendetegn ved Alzheimers sygdom. (5)

Disse effekter er stærkere i specifikke dele af hjernen startende med hypothalamus, som er ansvarlig for regulering af kropstemperatur. Når østrogen ikke aktiverer hypothalamus som det skal, kan hjernen ikke regulere kropstemperaturen korrekt. Derfor udspringer de hedeture, som kvinder får, fra hypothalamus. (6)

Så er der hjernestammen, som er ansvarlig for søvn og årvågenhed. Når østrogen ikke aktiverer hjernestammen korrekt, får vi problemer med vores søvn.

Endeliv kan vi nævne amygdala, hjernens følelsesmæssige centrum, som er tæt placeret ved hippocampus, hjernens hukommelsescenter. Når østrogenniveauerne ebber ud i disse områder, starter humørsvingningerne og glemsomheden. Dette er i meget store træk hjerneanatomi i overgangsalderen. (7)

 

Østrogen og hjernefunktion

 

Undersøgelsen af hjerneforsker  Dr. Lisa Mosconi viser  hvordan en kvindes hjerne ser ud med PET scan.

 

 

På billedet ovenfor kan vi se en hjerneskanning, som kaldes for en Positron emission Tomografi eller PET. Den afdækker hjernens energiniveauer. (8)

Den venstre “hjerneskanning” viser, hvordan du gerne vil have, at din hjerne ser ud, når du er i 40’erne. Virkelig pæn og veldefineret.

Det er en hjerne, der tilhører en 43-årig kvinde. Billedet stammer fra første gang hun blev scannet, det vil sige fra før overgangsalderen. Billedet til højre viser den samme hjerne otte år senere – efter overgangsalderen. Når du sammenligner de to billeder, kan du hurtigt se, hvordan den gule del er blevet orange, næsten lilla. Det er sket et fald på 30 % i hjernens energiniveau.

Samme forandring ses generelt set ikke hos mænd i samme aldersgruppe. Undersøgelser viser, at midaldrende mænd har høje hjerneenerginiveauer (se billede nedenfor). For kvinder er hjernens energi fin før overgangsalderen, men derefter falder den gradvist under processen. Og denne sammenhæng blev fundet uafhængigt af alder. Det gjorde ingen froskel, om kvinderne var 40, 50 eller 60.

Den vigtigste faktor var, om de havde været i overgangsalderen.

 

Baseline and follow-up FDG-PET scans in 4 representative cases.
https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0207885

 

Selvfølgelig har vi brug for mere forskning for at bekræfte dette, men det ser ud til, at kvinders hjerner i midten af ​​livet er mere følsomme over for hormonel aldring end overfor den kronologiske aldring. Og dette er en vigtig information, da rigtig mange kvinder mærker forandringerne på deres krop. Mange kvinder oplever i den forbindelse angst for ’at gå fra forstanden’. Men sandheden er, at deres hjerne muligvis gennemgår en forandring og har brug for tid og støtte for at kunne tilpasse sig.

Som jeg nævnte før, kunne fald i østrogen potentielt fremme dannelsen af ​​amyloidplaques eller Alzheimers plaques (ophobninger).

Specialiserede hjerneskanninger viser imidlertid, at midaldrende mænd næsten ingen plaques har, mens der hos kvinder sker en stigning af plaques i overgangsalderen.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er alle kvinder som udvikler plaques, og det er heller ikke alle kvinder med plaques, som udvikler demens. At have plaques er en risikofaktor, det er ikke på nogen måde en diagnose, især ikke på det tidspunkt.

 

Tidslinjen for ændringer i hjernen

 

Vi betragter overgangsalderen som en del af det at være midaldrende, og Alzheimers som en del af alderdommen. Men i virkeligheden har mange undersøgelser vist, at Alzheimers sygdom starter med negative ændringer i hjernen allerede år og endda årtier før de kliniske symptomer. For kvinder ser det ud til, at denne proces starter i midten af ​​livet, i før-overgangsalderen og overgangsalder, hvilket er en vigtig information, fordi det giver os en tidslinje, som kan hjælpe os til at lægge mærke til ændringerne. ( 9)

De fleste kvinder går gennem overgangsalderen i begyndelsen af 50’ere. Men det kan ske tidligere, ofte på grund af medicinske indgreb.

Det almindelige eksempel er en hysterektomi og/eller en oophorektomi, som er kirurgisk fjernelse af livmoderen og/eller æggestokkene. Og desværre er der bevis for, at hvis livmoderen og især æggestokkene fjernes før overgangsalderen korrelerer det med den højere risiko for demens hos kvinder. (10a) (10)

Vi er nødt til at tale om det, fordi de fleste kvinder er ikke klar over denne sammenhæng, og det ser ud til at være en meget vigtig viden at have.

Der er heller ingen, der antyder, at kvinder skal afvise disse operationer, hvis de er nødvendige af helbredsmæssige grunde. Pointen er bare, at vi virkelig har brug for bedre at forstå, hvad der sker med vores hjerner, når vi gennemlever overgangsalderen, naturligt eller med medicinsk lindring, og hvordan vi kan beskytte vores hjerner i processen.

 

Sådan beskytter du din hjerne i overgangsalderen

 

Hvordan gør vi det så? Hvordan beskytter vi vores hjerne? Skal vi tage hormoner? Det er helt reelle spørgsmål, og nogle gode spørgsmål. Og det kortest mulige svar lige nu er, at hormonbehandling kan være en hjælp til at lindre en række symptomer, som fx hedeture, men det anbefales ikke i øjeblikket til forebyggelse af demens. (11)

I mellemtiden findes der andre ting, vi kan gøre i dag for at understøtte vores hormoner og deres virkning på hjernen. Det kræver ikke medicin men i stedet, at vi kigger grundigt på vores livsstil. Det skyldes, at de fødevarer vi spiser, hvilken træning vi får, hvor meget søvn vi får eller ikke får, hvor meget stress vi har i vores liv – alt sammen påvirker vores hormoner.

 

HjerneKost

Der findes rigtig mange forskellige diæter derude, men undersøgelser har vist, at især “Middelhavskost” støtter kvinders sundhed. Kvinder på denne kost har en meget lavere risiko for kognitiv tilbagegang, for depression, for hjertesygdomme, for slagtilfælde og for kræft, og de har også færre hedeture. (12)

Det som gør denne kost interessant er, at den er meget rig på fødevarer, der indeholder østrogener i form af fytoøstrogener eller østrogener fra planter, der fungerer som milde østrogener i vores kroppe.

Nogle fytoøstrogener er blevet knyttet til en mulig risiko for kræft (som soja), men dem som anbefales i denne kost, er sikre som f.eks. hørfrø, sesamfrø, tørrede abrikoser, bælgfrugter og en række frugter. Og til en god nyhed, så indeholder mørk chokolade også denne slags fytoøstrogener. Omega-3 fedtsyrer er også meget vigtige for hjernen, især fra fed koldtvandsfisk som laks, ørred, sild, ansjos og sardiner. (13)

 

Foto: Shutterstock
Mediterran kost

 

God Tarmflora vs. dårlig tarmflora og hjernen

Undersøgelser viser, at mikrobiomet (tarmflora) har en enorm indflydelse på hjernens helbred. Hvis mængden af dine dårlige bakterier er større end mængden af dine gode bakterier, har det indflydelse på hjernen. ”Dårlige bakterier” producerer toksiner eller bakterieaffald. Dette bakterielle affald kan bevæge sig op i vagusnerven og påvirke gennemtrængeligheden gennem hjernen og på vejen ændre produktionen af ​​GABA, som er en beroligende neurotransmitter. Så hvis GABA ikke produceres, bliver du stresset og ængstelig. Det er meget tydeligt, at din tarmsundhed har en kæmpe indflydelse på sundheden i din hjerne.

Løsningen er igen kosten. Fodr dine gode bakterier, og reducer antallet af de dårlige. Se den komplette guide HER og HER.

 

Hvile og hjernen

Stress kan bogstaveligt talt ’stjæle’ dine østrogener, og det skyldes kortisol, som er det vigtigste stresshormon, der fungerer i en form for afbalancering med østrogen. Så hvis kortisol stiger, går dine østrogener ned. Hvis kortisol falder, så stiger dine østrogener igen. Så reduktion af stress er virkelig vigtigt. Det er ikke alene godt for din dag, men det hjælper også din hjerne. (14)

 

Træning og hjernen

Der findes mange gode grunde til, at din hjerne nyder motion.

For det første fremmer motion hjertesundhed – Det, der er godt for hjertet, er godt for hjernen. Fysisk aktivitet, især aerobic (den slags træning, der får dit hjerte til at slå hurtigere), øger blodgennemstrømningen og cirkulationen, forbedrer tilførslen af ​​ilt og næringsstoffer til din hjerne.(15)

Træning er også et naturligt antidepressivt middel. Føler du dig ikke mere afslappet og i et meget bedre humør efter træning? Din hjerne mærker også forskellen. Det skyldes, at uanset om du går til yoga eller løber, så øger motion din produktion af endorfiner, som er kroppens naturlige smertestillende medicin, og samtidig øges produktionen af ​​dit serotonin, så du føler dig også lykkeligere oveni. Den berømte “jogger high” er intet mindre end træning, der påvirker opioidsystemet i hjernen – det samme system, der aktiveres af medicin som opium, et muskelafslappende middel. Træning giver os imidlertid en naturlig følelse af at være høj, da den giver smertelindring, afslapning og endda eufori, hvilket tilsammen skaber en generel følelse af velvære.

De gode nyheder stopper ikke her. Et af de fremtrædende, men endnu ikke værdsatte sideeffekter ved motion er forbedring af hukommelsen. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet stimulerer hukommelsesdannelse, øger vores neuroners evne til at komme sig efter en skade og er usædvanlig gavnlig for dannelsen af ​​splinternye hjerneceller. Jo mere du træner, desto mere producerer din hjerne et protein kaldet brain-derived neurotrophic factor (BDNF), som spiller en enorm rolle i væksten af hukommelsesdannende neuroner.

Desuden forbedrer fysisk aktivitet immunforsvaret ved at øge vores forsvar mod sygdom, og det øger endda den enzymatiske aktivitet, der er særlig effektiv til at opløse Alzheimers plaques i hjernen, hvilket yderligere reducerer risikoen for hukommelsestab og demens.( 16)

Afsluttende tanker

Dette er bare nogle få ting, vi kan gøre for at støtte hjernen. Der findes også andre ting vi kan gøre. Men det vigtigste er at ændre den måde, som vi anskuer den kvindelige hjerne på. Det drejer sig om virkelig at ændre, hvordan vi plejer den, og hvordan vi betragter kvinders sundhed. Jo flere kvinder der kræver disse oplysninger, des før kan vi bryde tabuerne omkring overgangsalderen og finde frem til løsninger, der faktisk fungerer – ikke kun for Alzheimers sygdom men for kvinders hjernesundhed generelt. Hjernesundhed er kvinders sundhed.

 

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates….

….direkte i din mailboks !


Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center