Hvordan kan det være at forskellige sundhedsretninger er helt besatte af juicing?

Jeg har netop lige modtaget en mail med spørgsmålet om mit 21-1 ernæringsprogram starter med en juicefaste. Spørgsmålet forvirrede mig en smule

Juicing synes at være en populær aktivitet i hovedstrømningen af de alternative sundhedsretninger. Men det bruges ikke, i lige så høj grad, i den evolutionære verden. Det er egentlig ikke en del af den evolutionære forståelse, især fordi vores forfædre ikke var de store juicere. Så fra det perspektiv hænger det ikke helt sammen med vores forfædres idérammer. Men som jeg har sagt mange gange før, bare fordi vores forfædre ikke gjorde noget bestemt, så er det ikke ensbetydende med, at vi ikke kan gøre det.

Det evolutionære perspektiv handler ikke om at genskabe fortiden. Det handler om at finde et svar i vores evolutionære fortid, og bruge disse informationer til at berige vores moderne livsstil.

Når det så er sagt, så må vi hellere komme i gang med fordelene og ulemperne ved juicing. Og jeg vil også give jer min mening omkring hvilken rolle juicing spiller eller måske ikke spiller i en næringsrig kost.

Fordelene ved juicing

  1. Flere og flere undersøgelser har påvist at frugt og grønt er spækket med phyto-næringsstoffer, som har mange sundhedsmæssige fordele. Forskningen påpeger dog at disse phyto-næringsstoffer ikke er det samme som de essentielle næringsstoffer som vi har brug for, altså vitamin A, D, C og mineraler som zink og jern. Phyto-næringsstoffer er antioxidanter. Antioxidanter er naturlige substanser, der findes i frugt og grønt. De neutraliserer de frie radikaler d.v.s. ustabile iltmolekyler som forbindes med kræft, hjertesygdomme og ældning. De findes ikke, i lige så høj grad, i kød og animalske produkter. De forekommer mere i planter, hvilket jeg mener, gør at de har en gavnlig effekt på vores sundhed.
  1. Det er lettere for nogle mennesker at inkorporere mere frugt og grønt i deres kost gennem juicing. Så det er klart en fordel.
  1. Folk med fordøjelsesbesvær og som har svært ved at nedbryde mange fibre har lettere ved at fordøje juice end hele frugt eller hele grønsager. Næringsstofferne i frugt og grøntsager har stor betydning for vores helbred, men mange mennesker med betændte tarme kan ikke tåle uopløselige fibre og andre hårde fibre fra hele frugt og hele grønsager. Så i sådanne tilfælde er juicing en fordel.
  1. Rå frugt og grøntsager indeholder næringsstoffer og substanser, som ikke forekommer i kogte fødevarer eller så er indeholdet meget lavere. Et rigtig godt eksempel er Glutathion. Glutathion er vores krops mester antioxidant, den beskytter os imod oxidative skader og den har også en regulerende virkning på vores immunforsvar. Glutathion er ikke rigtig til stede i tilberedte grøntsager eller tilberedt kød. Juice giver dig glutathion, da det findes i rå frugt og grøntsager og råt kød. Så her har vi igen en potentiel fordel af juicing da mange af enzymerne i rå frugt og grøntsager simpelthen gå tabt når det bliver udsat for varme.
  1. Nogle mennesker får det bare godt når de juicer og det er også en klar fordel.

Ulemperne ved juicing

  1. Afhængigt af hvad der bliver juicet, kan juice indeholde rigtig meget sukker. Her taler jeg om frugt, ikke grøntsager. 2,5 dl friskpresset frugtsaft indeholder ca. 8 tsk. sukker! Dette sukker er frugtsukker som kaldes for fruktose, hvilket er lige så farlig som helt almindeligt sukker, da det medfører en stor stigning i insulinniveauet. Det er ikke fordi vi ikke kan tåle store mængder af sukker, men det kan være problematisk for nogle mennesker. Hvis du er overvægtig, har forhøjet blodtryk eller højt blodsukker så er juicing af frugt en stor ulempe.
  1. Når du laver juice vil de fleste saftmaskiner fjerne fibrene. Og det er fibrene i frugt og grønsager som fodrer vores mikrobiom  i tarmen. Det er også fibrene som giver os en mæthedsfølelse. Du kan selvfølgelig undgå at miste fibrene ved at drikke smoothies – det vender jeg tilbage til lidt senere.
  1. En anden potentiel ulempe er når folk har fordøjelsesproblemer, så kan indtagelsen af for meget rå saft forårsage løs afføring eller diarré.
  2. Der findes rigtig mange pesticider i frugt og grønt som er dyrket konventionelt. Hvis du ikke sørger for at bruge økologiske frugt og grønt til din daglige juice, så sidder du ikke med en sundhedsbombe men med en kemisk bombe.
  3. Det er meget populært at lave juice af grønne grønsager. Og dette kan være ret problematisk for folk som har problemer med skjoldbruskkirtlen. Det skyldes at mange af disse grønne grøntsager indeholder goitrogens. Goitrogen er et stof, der undertrykker skjoldbruskkirtlens funktion ved at hæmme jod optagelsen. Nogle grøntsager, som kål, broccoli, rosenkål, blomkål, bok choy; og de fleste mørke bladgrøntsager som grønkål og andre mørkegrønne kål har vist sig at være goitrogeniske, når man indtager mange af dem.
  4. De grønsager som anvendes i grønsagsjuice/smoothies indeholder, næsten uden undtagelse, en høj koncentration af oxalat. Oxalater er et naturligt forekommende kemikalie, der findes i de fleste planter, nødder og frø. Disse giftstoffer beskytter planterne mod at blive spist af insekter eller blot for at beskytte dem i almindelighed. For de fleste mennesker, er oxalater ikke noget egentligt problem, men hvis du er en af de 20% af befolkningen (1 ud af 5), som har en genetisk tendens til at producere oxalater eller hvis du lider af candida eller andre svampe dannelser, så kan en høj oxalat koncentration i din kost være skadelig for dit helbred.

De fleste mennesker, især hvis du har en sund tarm og ingen genetiske mutationer, der prædisponerer dig til dette, vil du godt kunne tåle oxalater i din kost. Men hvis du har problemer med dit tarmsystem, og døjer med en gennemtrængelig tarm barriere (utæt tarm), så kan oxalater forårsage muskel- og ledsmerter, nyresten og inflammation. I så fald vil jeg anbefale, at du modererer dit indtag af de før nævnte fødevarer.

Mine tanker omkring Juicing

Hvordan har jeg det generelt med juicing og hvilken rolle kan det spille i kosten? Jeg mener, at hvis man juicer lejlighedsvis eller drikker en lille mængde juice dagligt, samtidig med at man sørger for at spise en whole foods næringsrig kost, så er juicing helt fint. Og selvfølgelig med de forbehold, som jeg har nævnt ovenfor (overvægt, regulering af blodsukker, skjoldbruskkirtlens funktion, utæt tarm, muskel- og ledsmerter osv.).

Jeg mener også, at det, i visse situationer kan spille en terapeutisk rolle, f.eks. når man skal have helet tarmen, mod forkølelse eller influenza eller hvis man har brug for ekstra næringsstoffer. Ligesom alt andet, så afhænger det af den enkelte og dennes behov, sundhedstilstand og omstændigheder. Husk, altid at se mad i en sammenhæng. Det som kan være sundt for nogle mennesker, er ikke nødvendigt sundt for andre.

Hvis en kunde spørg mig om juicing er en god ting, så er mit svar altid det som jeg har skrevet i det foregående. Jeg siger også, at jeg ikke har noget imod at de prøver det, så længe det ikke bliver fokusset omkring deres kostplan.

Du vil højst sandsynligt få mere ud af dine penge hvis du følger nogle fundamentale principper. Og det gør du ved at sørge for at maksimere næringsstofs tætheden og minimere giftstofferne i din kost. Den optimale makronæringsstof anbefaling er individuel og afhængig din situation og dit generelle helbred. Sørg for at spise masser af vores forfædres superfoods som (tang) havets grøntsager for at få jod, fermenterede fødevarer, gæringsdygtige fibre, knogle bouillon og indmad – alle de ting, som jeg taler om i denne blog. Og når du så har sørget for at dette grundlæggende princip er en del af din kostplan, så kan du gå i gang med at juice, men sørg for at du har de grundlæggende på plads.

Jeg håber, at denne blog besvarer spørgsmålet om hvad ernæringsprogrammet 21-1 egentlig indbefatter. 21-1 handler om de grundlæggende ernæringsprincipper.

For lige at opsummere denne artikel, så opfordrer jeg folk til at lave smoothies ud af deres grønsager og frugt. Smoothies sørger for at du får de fibre, antioxidanter og sunde fedtstoffer på én og samme tid. Og det fungerer vildt godt som morgenmad, især hvis man har fart på om morgenen eller hvis man trænger til at forkæle sig selv. Her er lidt inspiration til nogle lækre smoothies opskrifter:

Kakao & Mynte:

   2 ½ dl kokosmælk

   2 spsk kakaopulver

   1 spsk frisk mynte

   1/2 banan

   isterninger

Avokado & Bær:

   1,2 dl frosne bær

   ½ Avokado

   1 banan

   1 håndfuld baby spinat eller persille

   2 ½ dl yoghurt (eller mandelmælk, kokosmælk)

   2 spsk mandler (eller mandelsmør)(valgfrit)

   Rå honning (valgfrit)

Avokado & Ananas

   1 stor, moden avocado – skrællet og skåret i tern

   3,6 dl ananas – i tern enten frisk eller frosne

   1 æggeblomme (helst fritgående, økologisk)

   3,6 dl kokosmælk

   2 tsk limesaft

   2 isterninger (kan undlades hvis du bruger frosne ananas)

Macadamianødder & Bær

2 ½ dl blåbær, friske eller frosne

1,2 dl macademia nødder, som helst har ligget i blød i 8 timer

2 ½ dl mandelmælk

1,2 dl kokosmælk

1 æggeblomme

https://valerialima.dk/energy-smoothie/

Hav det godt !

Valeria

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates....

....direkte i din mailboks !


Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center