Hvad er tarmsundhed egentlig? Vi propper mad i munden, og tænker ikke videre over hvad der sker med maden efter, at vi har slugt den sidste bid.

Vi tænker næppe over vores “tarmsundhed” medmindre noget går galt i systemet, som for eksempel halsbrand, generende luft i maven og oppustethed. Mange lider af kronisk forstoppelse eller er plaget af en vandet afføring. Ofte tager vi for givet, at nagende symptomer som luft i maven, oppustethed og fordøjelsesbesvær er en “normal” del af livet, når det i virkeligheden er din krop, som sender dig signaler om hvordan du egentlig har det helbredsmæssigt.

Vi ved nu, at sundheden i fordøjelsessystemet er kritisk for kroppens overordnede sundhed, og at en usund tarm bidrager til en bred vifte af sygdomme, herunder diabetes, fedme, leddegigt, forskellige former for autisme, depression og kronisk træthedssyndrom. Tarmen er et særskilt nervesystem. Nogle forskere opfatter ligefrem tarmen som den “anden hjerne”, fordi tarmen med hensyn til størrelse, kompleksitet og signalstoffer minder om hjernen. Og de seneste undersøgelser påviser at ca. 70-80 procent af kroppens immunceller befinder sig i tarmen.

På grund af dette mener mange forskere og læger, at tarmens sundhed vil være blandt de vigtigste emner inden for medicin i det 21. århundrede.

Der findes to tæt forbundne variabler, som bestemmer sundheden i vores tarme: tarmens mikrobiom – eller “tarmflora” – og tarmens barriere. I dagens indlæg vil jeg fokusere på tarmens mikrobiom.

TARMENS MIKROBIOM

Menneskets tarm indeholder 10 gange flere bakterier end alle de menneskelige celler i hele kroppen, med over 400 kendte forskellige bakteriearter. Faktisk kan man sige, at vi er mere bakterielle, end vi er mennesker. Prøv lige at tænke over det: Vi er mere mikrobe end pattedyr.

Tarmens mikrobiom er det mikrobe økosystem, som lever i vores tarm. Det indeholder trillioner af mikroorganismer, herunder mindst 1000 forskellige arter af kendte bakterier med mere end 3 millioner gener (150 gange mere end de menneskelige gener). Menneskets mikrobiom kan veje op til i alt 2 kg. En tredjedel af vores tarms mikrobiom er fælles for de fleste mennesker, mens to tredjedele er specifik for hver enkelt af os. Med andre ord er tarmens mikrobiom ligesom et personligt identitetskort.

På verdensplan forskes der i det menneskelige mikrobiom som aldrig før, og håbet er, at forskningen vil kunne bidrage til en ny forståelse af en lang række sygdomme. Du kan læse om forskelige internationale forskningsprojekter HER, HER OG HER

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Tarmfloraen omfatter mere end 75% af vores immunforsvar, beskytter mod infektioner, regulerer stofskiftet og er i det hele taget med til at fremme en normal funktion af mave-tarmkanalen. En dysfunktionel tarmflora kan være årsag til sygdom, og forbindes med bl.a. autisme, depression, autoimmune lidelser som Hashimotos, inflammatoriske tarmsygdomme og type 1 diabetes.

Fordi det humane mikrobiom spiller så vigtig en rolle i kroppen, anser eksperter det som et organ i sig selv. Men det er et ”tilegnet organ” idet vi som bayber fødes med en ”steril” tarm, der først efterfølgende udsættes for kolonialisering.

HVORNÅR BEGYNDER DET AT UDVIKLE SIG?

Udviklingen af tarmens mikrobiom begynder således ved fødslen, og denne udvikling fortsætter gennem livet. Den nyfødtes fordøjelsessystem bliver hurtigt koloniseret af mikroorganismer fra moderen (vaginal, fækal, hud, bryst, osv.), og det omgivende miljø.

Fra tredjedagen er tarmfloraens sammensætning direkte afhængig af hvordan spædbarnet bliver ernæret: Tarmfloraen hos et ammende spædbarn er hovedsagelig domineret af bifidobakterier (en slags beskyttende bakterier og naturlige probiotik), mens tarmfloraen hos et spædbarn, som gives modermælkserstatning ikke indeholder sammen mængde af bifidobakterier. Forskere mener, at vores mikrobiom stabiliseres i tre-årsalderen, og her svarer til en voksens mikrobiom, men udviklingen fortsætter livet ud.

HVORDAN UDVIKLER DET SIG?

Sammensætningen og udviklingen af vores mikrobiom er resultatet af forskellige miljømæssige påvirkninger. Aldring påvirker balancen i tarmens mikrobiom. Derfor er ældre menneskers mikrobiom væsentlig anderledes end yngres.

Mens den generelle sammensætning af tarmens mikrobiom er den samme hos de fleste raske mennesker, så er artssammensætningen meget personlig og i høj grad bestemt af vores miljø og vores kost. Sammensætningen af tarmens mikrobiom tilpasser sig kostens forskellige komponenter, enten midlertidigt eller permanent. Japanere kan, for eksempel, fordøje tang (som er en del af deres daglige kost) takket være specifikke enzymer, som deres mikrobiom har erhvervet fra marine bakterier. Og nogle afrikanske befolkninger har tarmbakterier, som er i stand til at fordøje polysaccharider og cellulose fra deres plante-rige kost.

Selvom vores tarmflora kan tilpasse sig forandringer, kan der i specifikke tilfælde opstå ubalance i vores mikrobiom. Dette kaldes dysbiosis. Dysbiosis kan være knyttet til helbredsproblemer som funktionelle og inflammatoriske tarmsygdomme, allergi, fedme og diabetes.

HVAD KAN FORSTYRRE ET SUNDT MIKROBIOM ?

Flere faktorer i den moderne livsstil bidrager direkte til en usund tarmflora:

Antibiotika og anden medicin som p-piller og NSAID (f.eks. ibuprofen)
Kost med højt raffinerede kulhydrater, sukker og forarbejdede fødevarer
Kost som indeholder en lav mængde gæringsdygtige fibre
Madtoksiner (giftstoffer), som findes i bl.a. hvede og industriel frøolie
Kronisk stress
Kroniske infektioner

Sådan vedligeholder og genopretter du en sund tarmflora:

For det første så skal du undgå alle de ting, jeg har nævnt ovenfor. Men selvfølgelig er det ikke altid muligt, især i tilfælde af kronisk stress og infektioner. Og vi har jo heller ingen indflydelse på om vi blev ammet eller om vores moder havde en sund tarm.

Selvom du har været udsat for nogle af disse faktorer, så er der stadig ting, du kan gøre for at gendanne bakteriediversiteten i din tarmflora:

• Fjern alle fødevarer som indeholder MAD TOKSINER fra din kost
• Spis masser af gæringsdygtige fibre (f.eks. stivelse fra sød kartoffel, yam, rodfrugter
• Sørg for at indtage probiotik af høj kvalitet
• Behandl eventuelle tarmpatogener (såsom parasitter), der kan være til stede
• Tag hånd om din stress

I min næste blog vil jeg udforske forskellige måder du kan maksimere din tarmflora. Men nu vil jeg gerne afslutte vores snak med denne 5 min. film:

 

 

 

 

Hav’ det godt !
Valeria

Del 2  – Del 3Del 4Del 5

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates....

....direkte i din mailboks !


Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center