I dine tarme lever trillioner a mikroskopiske besættere, hovedsageligt bakterier. Der findes tusindvis af forskellige bakterietyper, og de begyndte allerede at flytte ind tarmene kort tid efter fødslen.

Selvom bakterierne er tilflyttere og derfor ikke er en del af din krop, som din hjerne eller dit hjerte er, så spiller de en kæmpe rolle. Disse mikrober, som går under navnet mikrobiom, hjælper med at fordøje din mad, indstille dit stofskifte, regulere din vægt og styre dit immunforsvar.

På verdensplan forskes der i det menneskelige mikrobiom som aldrig før, og der er ved at åbne sig en revolutionerende ny forståelse, ikke alene om den mikrobielle verden, men om mennesket som biologisk organisme. Sundhedsvidenskaben er ved at få overblik over hvordan ubalancer i tarmens mikrobiom bidrager til en bred vifte af sygdomme, herunder diabetes, fedme, leddegigt, forskellige former for autisme, depression, kronisk træthedssyndrom og immunforsvaret.

Længe leve mangfoldigheden!

Nogle forskere mener, at én af grundende til det stigende antal sygdomstilfælde i den vestlige verden, er tabet af betydningsfulde bakterier. Således har folk fra mange udviklingslande og tidligere generationer en større mangfoldighed af tarmbakterier. Faktisk er vores tarmbakterier en truet dyreart.

Gennem det meste af menneskets udviklingshistorie, har vi udelukkende skaffet vores mad ved at jage og samle. Dengang bestod menneskets kost af vilde planter, vildt kød og fisk. I kølvandet på det moderne landbrugssamfund, skete der en dramatisk ændring, i forhold til hvilken mad, vi spiste. Det blev normen at fremavle de sødeste og mindst fiberrige planter; at dyrke korn som hvede og ris, og at spise korn-fodrede dyr. I løbet af de sidste 50 år, har moderne teknologi gjort det muligt at producere stærkt industrielt forarbejdede og forsødede fødevarer helt uden kostfibre og næringsstoffer. En kost fyldt med disse nye produkter er en stor afvigelse fra hvad vi spiste førhen.

Faktisk sulter vesterlændinges tarmbakterier. Den gennemsnitlige europæiske og amerikanske voksne har ca. 1200 forskellige bakteriearter bosiddende i deres tarme. Men hvis vi sammenligner det med den gennemsnitlige indfødte indianer, som bor i Amazonas, så har de ca. 1600 arter, altså 30% flere. Andre befolkningsgrupper, der har en livsstil og kost, som minder om vores forfædres, fx Hadza’erne, i Afrika, har også tarmbakterier, som er meget mere mangfoldige end vores.

Hvis vi ikke fodrer vores tarmbakterier med den rigtige kost, kan følgende to scenarier opstå:

  1. Vi overfodrer kun en del af mikrobe-arterne, og de vil så overtage størstedelen af tarmbakterierne.
  2. Vi sulter nogle af arterne så de dør, og forsvinder fra det tarmbakterielle landskab.

Og hvorfor er det ikke godt?

For at forklare hvorfor mangfoldigheden i tarmbakterierne er så vigtig, er det oplagt at tage udgangspunkt i Hadza-folket. Denne Tanzanesiske stamme er det sidste fultids jæger-samler samfund tilbage i Afrika. Det moderne menneske nedstammer blandt andet fra forfædre i dette område. Det tætteste vi kommer på hvordan en vesterlændings tarmbakterier og kost så ud inden landbrugssamfundet er ved at kigge på Hadza-folkets kost og tarmbakterier.

En gruppe forskere ledet af mikrobiolog Justin Sonnenburg fra Stanford Universitet besluttede at studere tarmens mikrobiom tættest på den præ-industrialiseret tid: derfor undersøgte de Hazda-folket i Tanzania. Resultatet af deres observationer blev offentliggjort den 25. August 2017 i tidsskriftet Science.

Undersøgelsen antyder, at den kost et menneske indtager dikterer mangfoldigheden af mikrobiomet, og at de mennesker, der lever i den industrialiserede verden har en mikrobiom, der mindre mangfoldigt, hvilket har en negative indflydelse på deres helbred. Forskerne fra Stanford konstater, at én af de faktorer, som påvirker mirkobiomet, kan være kostfibre. Hazda-folket indtager 100 til 150 gram fibre pr dag. Til sammenligning spiser amerikanere typisk kun 10 til 15 gram fibre pr dag. Og danskere spiser gennemsnitligt på 21-24 gram fibre pr dag.

En anden faktor er at spise efter årstiden. Hadza folket følger en årstidsbestemt kost, som skifter dramatisk mellem den våde og tørre årstid. Hadza folket spiser f.eks rigtig meget kød i den tørre sæson, da deres vandressourcer er begrænsede og adgangen til vildt er mere forudsigeligt. Og når den våde årstid træder ind er det modsat gældende; der er langt imellem vildtet, men masser af vild honning, larver og pollen, masser af bær, baobabfrugt og rødder. Forskere formoder, at Hadza folkets tarmbakterier ændrer sig i takt med den kost de spiser. Tarmbakteriernes evne til at ændre sig i takt med årstiderne garanterer at Hadza folkets tarmbakteriesammensætning udnytter kostens næringsstoffer fuldt ud. Hvis det er sandt, så er den optimale menneskelige tarmbakteriesammensætning i konstant bevægelse og jo større mangfoldigheden er blandt disse bakterier, des bedre kan de beskytte os mod sygdom.

Men hvorfor er vesterlændinges tarmbakterier ikke særlig mangfoldige, heller ikke hos dem som mener, at de spiser sundt?

Vi spiser ikke sønderligt varieret, og vi fodrer kun de arter, som mæsker sig i forarbejdet kost og grøntsager. Vi spiser heller ikke længere ud fra årstiden. Årstidsbestemte fødevarer indeholder unikke mikro-næringstoffer og fibre som plejer bestemte bakterier. Denne unikke biokemiske kommunikation med vores mikrober har hjulpet mennesket med at overleve gennem tusinder af år.

“Vi er i en underslig tilstand, hvor mange af de mikrober som vi udviklede os sammen med, ikke er rustede til at blomstre,” siger Dr Sonnenburg. Ved at sammenligne tarmbakterier fra hele verden kan det blive muligt at forstå, hvordan mikrobiomet i den industrialiserede verden påvirker folks sundhed, siger Dr. Sonnenburg. Han hypotetiserer f.eks.at mikrobiomet kan være årsag til kronisk betændelse.

Hvordan kan vi påvirke vores tarmbakterier?

Vi kan helt sikkert bruge vores nuværende forståelse af bakteriesammensætningen til at guide os hen imod praktiske løsninger. Så længe det komplekse økosystem af bakterier er i balance og trivsel med sin menneskelige vært, er det gavnligt. Men bakteriesammensætningen kan let komme på afveje. Og derfor er det vigtigt at tarmbakterierne har et godt sted at bo med masser af mad og fugtighed

En af de bedste måder at etablere og støtte en sund tarm, er ved konstant at give dine tarmbakterier de rigtige fødevarer. Disse fødevarerne kaldes for præbiotika. Du kan få en komplet guide om præbiotika HER. Og hvis du har lyst til at fordybbe dig i emnet kan du læse min bog Super Sunde Superfood, hvor vi har dedikeret et helt kapitel til tarmsundhed.

Tarmbakterier svinger med årstiderne. Hvad står der på din menu dette efterår?

Hav det godt !

Valeria

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates....

....direkte i din mailboks !