Leder du efter en hurtig DIY julegave? Prøv denne nemme brasilianskinspirerede glutenfri kageblanding bolo de fubá. Og få tips til hvordan du kan lave din egen blanding og hurtigt trylle en kage frem.

 

Du kender måske allerede til konceptet fra supermarkedet, der består, at i at man a) køber eller selv laver en tørblanding og derefter b) inden bagning rører de manglende våde ingredienser i tørblandingen og c) bager kagen i ovnen. Enkelt.

Lad os komme i gang!

Majskage MIX: Bolo de Fubà.

Bolo de Fubá er en brasiliansk kage lavet af majsmel. Det er en enkel kage som brasilianere serverer til eftermiddagskaffen eller til morgenmaden. Den originale opskrift indeholder: Majsmel, sukker, fennikelfrø, æg og smør.

 

 

Min opskrift er en blanding af majs- og havremel, fennikelfrø, salt, bagepulver og lidt sukker. Kagen er glutenfri og hvad jeg kalder for en ”funktionel fødevare”: Majs- og havremel fungerer som en præbiotika (mad til din tarmbakterier), og fennikel er godt for fordøjelsen. Se opskriften nederst på siden!

Tips til hvordan du kan lave din egen kageblanding

Find en opskrift du er glad for (det kan de fleste kageglade mennesker :). Til at lave blandingen skal du blot blande de tørre ingredienserne sammen og sætte blandingen i et glas eller en pose. Herefter er du klar til at imødekomme både dit eget spontane behov for kage eller den, der kan komme fra en uventet gæst.

Når behovet opstår skal du blot tilføre de ekstra få ingredienser til den tørre kageblanding. Derefter en tur i ovnen. Vupti, så er der kage!

 

Perfekt DIY julegave

 

En kageblanding kan hurtigt forvandles til en fin lille gave – også blandt dem der ellers er mindre glade for kagekunst og andet håndværk:

Du kan fx prøve min BOLO DE FUBA , hvor du også kan printe etiketter med opskriften.

 

 

 

 

Du kan printe nedenfor etiketter med opskriften .

 

Opskrift: Bolo de Fubà

 

Opskrift på denne tørre del af Bolo de Fubá:

Ingredienser:

1 kop (2,5 dl ) majsmel

1 kop (2,5 dl) havremel

1 kop ( 2,5 dl) sukker

½ spsk. Bagepulver

½ tsk. Salt

1 spsk. Fennikelfrø

Bland  ingredienserne sammen og opbevar tørblandingen i en pose eller et glas.

Når det er tid til at bage kagen, så fortsæt som nedenfor.

Samlet opskrift på Bolo de Fubá:

En pose (1 portion) tørblanding (jf. ovenfor)

2 æg

2,5 dl mælk ( fx: ko- kokos-havre-mandelmælk)

1,25 dl smeltet smør

Sådan bager du kagen

Forvarm ovnen til 180 grader ved varmluft.

Beklæd bunden af en springform med et stykke bagepapir og spænd derefter springformens ydre ring på. Klip det overskydende papir af. Smør siderne med smør, og drys lidt mel på. Spænd springformringen på.

Kom æg, mælk, smeltet smør og kageblandingen i en skål og rør rundt til dejen er ensartet

Kom dejen i formen, og bag den i ca. 40-45 minutter

 

 

Hav det godt

Valeria