Fordele ved Kombucha + hvordan du selv kan lave denne tarmvenlige probiotik.

Jeg har, siden 2008, brygget Kombucha. Hver uge laver jeg 8-10 liter til min lille familie. Ja, jeg er kæmpe tilhænger af Kombucha.

Kombucha er blevet nydt over hele verden og har mere end 2000 år på bagen. Mange forskellige kulturer, som spreder sig fra Rusland til Kina og det tidlige Europa, har studeret kombuchaens imponerende sammensætning og anvendt dens sundhedfremmende egenskaber.

 

Kombucha er blevet til et moderne fænomen. Mange brygger jævnligt selv denne probiotiske og enzymrige drik. Kombucha har bevæget sig fra at være populært hos “de hippiagtige madbevidste folk” til de “sundhedsbevidste madglade folk”. Dette har resulteret, at mange kommercielle mærker er dukket op på markedet, som reaktion på kombuchaens hjemmebryg. Derfor er det nu muligt at købe kombucha i helse-butikker og endda i nogle udvalgte supermarkeder.

I dag vil jeg gerne gå i dybden med: Kombucha. Jeg vil forklare hvorfor jeg selv er stor tilhænger af drikken. Hvad er kombucha? Hvad er fordelene ved at indtage kombucha? Kan alle tåle det? Og til slut hvordan man egentlig brygger det.

Lad os komme i gang!!

Hvad Er Kombucha?

Kombucha er en fermenteret drik, som består af te og sukker (fra forskellige kilder, herunder rørsukker, frugt eller honning). Det stammer fra Kina og har spredt sig til Rusland. I Kina fremstilles kombucha ved at bruge grøn te og honning og i Rusland fremstilles det af sort te og rørsukker.

Kombucha er en probiotisk drik. Hvilket betyder, at det består af en levende samling sunde bakterier. Disse bakterier forer din fordøjelseskanal og understøtter dit immunsystem, da de absorberer næringsstoffer og bekæmper infektion og sygdom.

Sukker-te-opløsningen fermenteres af bakterier og gær, som går under navnet “SCOBY”. Dette er en forkortelse af Symbiotic Culture Of Bacteria and Yeasts, der på dansk betyder en symbiotisk koloni af bakterier og gær. Ja, man skulle ikke tro det, men den er spækket med gavnlige bakterier.

 

Kombucha har følgende probiotisk indhold (2):

Gluconacetobacter (> 85 % i de fleste prøver)

Acetobacter (<2 %)

Lactobacillus (op til 30 % i nogle prøver)

Zygosaccharomyces (> 95 %)

Efter fermenteringen bliver kombucha kulsyreholdig og indeholder:

• Eddike
• B-vitaminer
• Enzymer
• probiotika
• Organisk syre (eddikesyre, glukonsyre og mælkesyre)

Fordele ved Kombucha

Kombucha er blevet udnævnt som en magisk eliksir, der kurerer alt fra fordøjelsesproblemer til gigt og kræft, men det er også blevet udskældt som en potentielt giftig alkoholholdig drikkevare. Som med det meste her i livet skal sandheden findes imellem begge udsagn.

Der findes mange anekdoterapporter (ikke videnskabelige) om kombuchaens mange fordele. Påstandene går fra en sundere hud, opretholdelse af hårfarve, mindre gigsmerte og mere fleksibilitet, færre sygdomsdage, bedre immunforsvar, gavnlig mod hovedpine, migraine og tømmermænd osv. Men hvilke fordele kan videnskaben bekræfte?

En kort gennemgang af den forskning, der er lavet i det 21. århundrede, viser mange lovende fordele ved at indtage Kombucha, og disser ligger rigtig godt i tråd med de anekdotiske rapporter. Her kommer nogle af de videnskabelige undersøgelser, lavet i hele verden

1- Hjælper mod en lang række sygdomme

Kombucha er ikke alene en probiotika. Der findes en lang række bekræftet dokumentation for, at kombucha indeholder stærke antioxidanter og kan hjælpe med at afgifte kroppen og beskytte den mod sygdom. En årsag til det skyldes at antioxidanter reducerer oxidativ stress, som kan skade celler helt ned til DNA’et. Antioxidanter hjælper med at reducere inflammation. Denne betændelsesreducerende, afgiftende kvalitet er nok en af grundene til, at kombucha potentielt kan mindske risikoen for visse former for en lang række sygdomme.

Forskning fra Letlands Universitet i 2014 hævder, at Kombuchas effektivt kan fungere i sundhedsprofylakse og genopretning på grund af fire hovedegenskaber: afgiftning, antioxidering, som energigiver og promovering af immunitet. Denne undersølgelse tyder på, at kombucha er egnet til forebyggelse mod bredspektret metaboliske og infektive sygdomme. Dette gør Kombucha attraktiv som en fermenteret funktionel drikkevare til sundhedsprofylakse. (3)

2-Understøtter en sund tarm

Kombucha understøtter en sund tarme på grund af dets høje niveauer af gavnlig syre, probiotika, aminosyrer og enzymer. Nogle undersøgelser har vist kombuchaens evne til at forebygge og helbrede mavesår (4). Det kan også hjælpe med at stoppe candida, som angriber i tarmene. Dette skyldes at kombucha genopretter balancen i fordøjelsessystemet med dens levende probiotiske kulturer, hvilket hjælper tarmene med at genoprette de gode bakterier mens candida-gæren bliver udslettet .

3-Hjælper med at opretholde en sund lever

Da leveren hjælper med at filtrere og omdanne skadelige forbindelser, er det en vital komponent i fordøjelsen og vores generelle sundhed. Antioxidanterne i kombucha kan beskytte leveren mod oxidative stress- og leversygdomme, hvor oxidativ stress er kendt for at spille en afgørende rolle. (5) (6)

4-Gavnlig for diabetikere eller folk med blodsukker problemer.

I forskningsundersøgelser lavet ved hjælp af dyreforsøg, bidrager kombucha med at lindre sukkersyge symptomer. Dette skyldes især antioxidanternes funktioner. Resultaterne i DENNE undersøgelse viste, at  kombuchate har helbredende virkninger på diabetiske rotter, især hvad angår levernyrefunktioner. “Kombuchate kan derfor betragtes som en potentiel stærk kandidat til fremtidig anvendelse som et funktionelt supplement til behandling og forebyggelse af diabetes”. (7)

5-Gavnlig for det kardiovaskulæresystem

Selvom forskningsindsatsen på dette område har været få, så har Kombucha gennem noget tid været anset som gavnlig for hjertet. Det ser imidlertid ud til, at kombucha i dyreforsøg hjælper med at sænke triglyceridniveauerne og regulere kolesterolet naturligt. (8)

6-Kraftigt antibakterielt middel

I laboratorieundersøgelser har kombucha vist sig at have antibakterielle virkninger mod staph, E. coli, Sh. sonnei, to stammer af salmonella og Campylobacter jejuni. Den sidste af dem er nok den mest almindelige årsag til madforgiftning. Det kan undertiden følges af en tilstand kaldet Guillian-Barré syndrom, hvor immunsystemet angriber nervesystemet. (9)

Sådan Laver Du Kombucha

Som du efterhånden nok ved, så elsker jeg at drikke Kombucha. Den let perlende drik smager rigtig godt og er VIRKELIG nem selv at lave.

Hvis du aldrig før har prøvet at fermenteret, så er Kombucha et rigtig godt sted at starte. Jeg anbefaler, at du selv prøver at brygge din egen Kombucha. Det er virkelig givende at brygge sin egen kombucha, især når du overvejer omkostningerne ved at købe en færdiglavet flaske.

Her er en meget enkel opskrift, som laver ca 3 liter, men du kan selvfølgelig gange opskriften op. Selvom du ganger opskriften op, så skal du kun bruge 1 SCOBY.

Klassisk Kombucha opskrift

Ingredienser

3 l vand

1 kop (2,5 dl) hvid rørsukker – helst økologisk

4-5 sortbrevte eller 4-5 tsk løs te (du kan også bruge 3 breve sortte og 2 breve grønte)

1 patentglas med bred åbning

1 tyndt lærred f.eks ostelærred eller viskestykke

1 stor elastic eller snor

Sådan gør du

• Bring 3 liter vand i kog .
• Sluk for blusset. Kom den sorte te I vandet, og lad det trække i 10-20 minutter.
• Fjern teposerne
• Hæld sukkeret i den varme te, og rør rundt, til det er opløst.
• Lad teen/sukkerblandingen køle ned til stuetemperatur.
• Tilsæt kombucha-bryg (den væske kombuchaen ligger i) og 1 SCOBY
• Dæk glasset med et tyndt klæde og fastgør det med en bred elastic eller et stykke snor.
• Lad kombuchaen fermentere i 7-10 dage, et skyggefyldt sted, f.eks. på køkkenbordet i et uforstyrret hjørne. Når den nye baby-scoby 2-3 mm tyk er kombuchaen klar.
• Opbevar kombuchaen i klare glasbeholder
• Gentag processen så ofte du ønsker.
  

 

 

Note1: Det er vigtigt, at du til denne opskrift udelukkende anvender hvid rørsukker.

Note 2: Når du anskaffer en kombucha-moder (SKOBY), skulle den gerne komme i kombucha-bryg, dvs. den mængde, som du skal bruge for at starte dit første bryg. Starter du derimod med en tør SCOBY uden kombucha-bryg, kan du erstatte de 400 ml bryg med 100 ml æblecidereddike + 300 ml vand.

Note 3: Hver gang du laver et nyt bryg, dannes der en ny kombucha-moder ( jeg kalder den babykombucha) – den oprindelige plus en ny (baby), der lægger sig ovenpå. Jeg gemmer altid en kombucha-moder som backup, hvis der skulle ske noget med den, jeg bruger.

Note 4: Til at gemme en kombucha-moder ( baby), kan du komme den i et lukket glas med lidt friskbrygget te tilsat sukker og opbevare den i køleskabet. Dog formerer den sig lynhurtigt, og du vil hurtigt have mere, end du kan bruge. Det kan du forære til andre, der ønsker at brygge kombucha

Hvor kan du købe SCOBY og Kombucha-brug i Danmark?

Find et Kombucha fællesskab som giver SCOBY og Kombucha-brug eller du kan købe det online HER , HER og HER

FAQ om Kombucha

Når du går i gang med at brygge Kombucha dukker der tit spørgsmål op. Det ved jeg, fordi jeg selv havde en del spørgsmål, da jeg begyndte at fermentere (jeg fermenterer kombucha, yoghurt, sauerkraut) og jeg har vejledt mange af mine klienter omkring hvordan man laver Kombucha. Så jeg har samlede nogle af de spørgsmål, jeg ofte får:

1. Hvorfor bør jeg drikke Kombucha?

Det er sundt for dig at drikke Kombucha, da det afgifter og forbedrer effektiviteten af dit fordøjelsessystem, hvilket øger immuniteten. I denne henseende er alle gærede fødevarer gode for dig.

2. Hvor meget Kombucha bør jeg drikke? 

Kombucha er en vidunderlig tilføjelse til en sund kost. Et forbehold er dog, at du skal starte langsomt. Den probiotiske sammensætning kan, i 1 dagstid eller to, nogle gange forårsage løst afføring eller andre milde symptomer.

Start med kun at drikke 1 dl om dagen. I løbet af cirka en uge kan du opbygge mængden til maks. 1 til 2 glas dagligt.

3. Hvorfor skal jeg bruge så meget sukker? Kan jeg erstatte det med noget andet? 

Uden sukker kan Kombucha ikke fermentere. Gæren fordøjer nemmest saccharose: de bruger sukkeret og udskiller CO2 (kuldioxid, dvs. brusset i din drik) og ethanol (alkohol). Hvilket er lækkert.

Sukkeret i Kombuchaen er mad til SCOBY-kulturen, ikke til dig. Når det er færdigt med at fermentere, er der ca. 2-6 gram pr. 2,5 dl Kombucha (uden tilsat smag). Derimod indeholder et 2,5 dl appelsinjuice cirka 24 g sukker. Naturlig gulerodssaft indeholder 13g pr. 2,5 dl. Hvis Kombuchaen har fermenteret I længere tid, f.eks i 2- 3 uger eller længere, kan sukkerindholdet i Kombucha være endnu lavere – Anbefales til diabetikere og andre med lavt sukkertolerance.

Du kan bruge melasse, honning (ikke rå!) osv. Du kan IKKE bruge rå honning (det har sin egen vært af bakterier, som kan påvirke din kultur), Stevia eller Xylitol (disse er plantebaserede sukkerarter, kan ikke fermentere.) .

4. Kan jeg bruge urtete?

Urtete anbefales ikke til kulturens langsigtede sundhed. Kombucha-kulturen kræver visse næringsstoffer (kvælstof, tanniner, polyphenoler osv.), som leveres af Camellia sinensis, teplanten. Urtete indeholder meget lavere niveauer af disse næringsstoffer, nogle gange ingen overhovedet..

Den første par omgange vil urtete-kombuchaen være som det skal være, men med tiden vil kulturen mutere og / eller nedbryde. Hvis du skal brygge med urtete, skal du sørge for at de er økologiske og oliefrie. Derefter blandes 25% sort eller grøn te i.

5. Indeholder det alkohol?

Når du brygger hjemme, vil alkoholindholdet i 1. fermentering (før smagstoffer er tilsat) sandsynligvis være mindre end 0,5%. Skulle du beslutte dig for at tilføje smagsstoffer, hæves dette niveau på grund af de naturligt forekommende sukkerarter, der genaktiverer gæren.

6. Kan jeg brygge i en metalbeholder?

Kombucha bør ikke brygges i andet end en glasbeholder. Brygning i rustfri stålbeholdere er en risiko, da der kan forekomme kræftfremkaldende nikkel i bryggen. Brug glasbeholdere til det.

Jeg håber, at denne artikel har inspireret dig til at spise mere probiotisk og især Kombucha. Nu vil jeg rigtig gerne høre fra dig: bruger du probiotisk mad i din hverdag? Har du prøvet kombucha?

Hav det godt,

Valeria

 

 

3 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24192111

4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21776478
5. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21388793
6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14631833
7. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22591682
8. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25856715
9. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10888589