For to år siden var jeg til konference i London, hvor jeg fik en smagsprøve på tigernødder, som for mig var en fuldkommen ny fødevare. Deres nøddelignende smag mindede mig om ristede kastanjer. Forklaringen om deres mange fordele imponerede mig (du kommer snart til at forstå hvorfor). Jeg købte 1 kilo med hjem til Danmark, hvorefter jeg glemte alt om dem. For omkring 6 måneder siden opdagede jeg pakken i mit spisekammer. Siden da er jeg vitterligt blevet glade for dem, og spiser dem regelmæssigt. I det følgende får du en hel guide til denne særlige fødevare.

Hvad er Tigernødder?

Tigernødder er en misvisende betegnelse, da det slet ikke er nødder. Det er faktisk en grøntsag – en slags knold, ligesom en kartoffel eller en sød kartoffel.

Tigernødder (Cyperus esculentus) går også under navnet chufa, nøddegræs, gul fladask eller jordmandler. De vokser vildt over det meste af den vestlige halvkugle, i Sydeuropa, Afrika, Madagasker, Mellemøsten og i Indien. “Nødderne” vokser under jorden; den øverste del af planten ligner en stor dusk græs. De er på størrelse med kikærter,  er stivelsesholdige og smager let sødt.

Tigernødder er især en gængs spise i Vestafrika og Spanien. De betegnes ofte som en oprindelig menneskefødevare.En nylig undersøgelse fra Oxford Universitet påpeger, at tigernødder spillede en vigtig ernæringsrolle i vores udvikling fra præ-menneske til menneske. (1) Så tigernødder har eksisteret i lang tid og er bestemt ikke en ny fødevare i vores fødekæde.

Hvorfor er Tigernødder sunde?

Næring

Tigernødder er rige på mineraler som kalk, jern, magnesium, kalium, potassium og fosfor samt vitaminerne C og E. De er en god kilde til oliesyre (et monoumættet fedtstof som også findes i olivenolie, avocado og svinekød), hvilket er forbundet med forøget HDL (gode) kolesterolniveauer.

Hvordan fungerer de så rent næringsmæssigt? 30 g (sådan circa en håndfuld) tørrede tigernødder, indeholder:

2 g protein
19 g kulhydrat, hvoraf 10 g er fibre (netto kulhydrat 9)
7 g fedt 

Resistent Stivelse (RS) 

Tigernødder er en uforarbejdet fødevare, der indeholder høje mængder af såkaldt resistant stivelse (en unik form for fibre). Resistent stivelse er en yderst fordelagtig præbiotik, der giver næring til de gode bakterier i tarmene (der forbindes med beskyttelse mod forskellige sygdomme). Her kan du lære mere om resistent stivelse.

Vær opmærksom på, at indførelsen af resistent stivelse kan give symptomer i form af luft i tarmene eller oppustethed. Hvis du oplever symptomer, bør du gradvist øge mængden af tigernødder fra et lavt niveau. Til at starte med skal du bare spise 1-2 tigernødder pr dag.

Fri for allergener 

Da tigernødder er en knold, indeholder de ikke den form for allergener man finder i nødder og frø. Så for dem, der har problemer med nødder (særligt personer, som lider af allergi og personer med autoimmune problemer), er tigernødder et fremragende alternativ til bagning og madlavning.

Sådan tilberedes og spises Tigernødder

Hele

Tigernødder kan sagtens spises lige fra posen, men det kræver noget af et engagement og du skal være klar til en god gedigen kæbeøvelse. Jeg anbefaler det ikke, da de er meget svære at tygge. For at opnå en holdbar og stabil opbevaring sælges kommercielle tigernødder tørrede. Derfor skal de helst genhydreres i vand, før de spises eller anvendes i en opskrift.

Min yndlings måde at spise dem på, er mens de stadig er hele. Jeg elsker deres knasende tekstur og søde smag (jeg bløder dem op i vand).

Til at starte med kommer jeg ca 30 g (en meget lille håndfuld) tigernødder i en lille skål med  vand, i mindst 12 timer – men jeg foretrækker 24 timer. 30 g lyder ikke af meget, men de udvider sig, når de bliver gennemblødte.

Om morgenen dræner jeg væsken fra og spiser tigernødderne sammen med min morgenmad – enten ovenpå min yoghurt eller i en cremet smoothie.

Efter morgenmad, kommer jeg en lille håndfuld tørrede tigernødder i en skål med vand. Så er de klar til at blive spist næste morgen.

Du kan også komme rigtig mange i blød (i 12-24 timer), dræne væsken fra og stille dem i køleskabet – så har du altid en tigernød lige ved hånden.

Mælk

Du kan også lave horchata (mælk), en drik lavet af knuste tigernødder blandet med vand og sødemiddel. Dette er den traditionelle måde at spise tigernødder på i Spanien. Eller den Nigerianske Tigernøddemælk. Se opskriften nedenfor. Bemærk, at hvis du laver “tigernøddemælk”, smider du fibrene ud, som du så går glip af. Dette kan enten være godt eller dårligt, afhængigt af din tolerance overfor fibre. Et alternativ er at bruge fibrene i bagning.

Mel

En anden populær mulighed er at bruge tigenøddemel til bagning. Tigernøddemel er endnu en mulighed i det voksende udvalg af kornfri mel. Det kan være et velkommen alternativ til kokosmel.  Jeg har ikke selv haft lejlighed til at eksperimentere med melet, men hold øje med mine fremtidige opskrifter med tigernøddemel, for jeg ved, at jeg snart kommer til at hygge eksperimentere med denne nye ingrediens.

Hvem forhandler Tigernødder

I Danmark kan du købe tigernødder online hos www.nøddebazaren.dk – de går under navnet CHUFA.

Du kan også finde dem på amazon, både som mel og hele.

 

Opskrift på Tigernøddemælk – Nigeriansk stil.

Ingredienser

   250 g rå tigernødder

   1 l vand

   1 stk ceylon kanelstang

   3 stk kardemommekapsler

Sådan gør du:

Kom tigernødderne og kanelstangen i en mellemstor skål og hæld varmt vand over indtil nødderne er tildækket. Lad dem ligge i blød i ml. 12-24 timer og indtil de er blødgjorte.   Overfør tigernødderne, vandet, kanelstangen og kardemommekapslerne i en kraftig blender. Blend indtil der dannes en glat pasta. Tilsæt lidt vand om nødvendigt.   Lad pastaen hvile i køleskabet i en times tid. Kom derefter pastaen i et osteklæde (eller et viskestykke) og vrid klædet godt og grundigt. Server tigernøddemælken over is eller brug den i kaffen eller te. Du kan også opvarme mælken og drikke det som ”varm kakao”. Alternativt: Kom tigernødderne i vandet med kanelstangen og kardemommen. Fjern krydderierne inden du blender sagerne sammen. Slutresultatet vil være en sød mælk dog mindre krydret.

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates....

....direkte i din mailboks !

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem