Grab-and-Go Morgenmad

En af de største udfordringer folk møder, når de vil spise sundt, er hvordan den sunde kost inkorporeres i hverdagen.

Morgenmad er altid den største udfordring og det er altid det samme spørgsmål jeg bliver mødt med:

”Hvad burde jeg spise til morgenmad?”

Måske skyldes det at vi er vant til at spise bestemte ting om morgenen. Og det er forståeligt nok. Hvis du har spist den samme morgenmad år ud og år ind – cornflakes med mælk, toast, havregrød, brød med syltetøj – og pludselig står du overfor et kæmpe udvalg af fødevarer, som du skal tage stilling til.

Det bedste du kan gøre for din krop, er at starte dagen med en sund morgenmad. Du kickstarter dit stofskifte og det er en dejlig måde at starte sin travle dag på.

Heldigvis findes der masser af muligheder. Her er 3 af mine yndlings Grab-and-go morgenmad, som ikke kræver lang tid at lave, når du hurtigt skal ud ad døren tidligt om morgenen. Og det er ikke alene mine yndlingsmorgenmad, de smager rigtig lækkert og er samtidig også sunde. Opskrifterne er vild gode og kan sagtens spises både til frokost og /eller som mellemmåltider .

Hvis muligt, vil jeg anbefale dig at forberede nogle af ingredienserne i weekenden eller aftenen før, så du bare skal smække sagerne sammen om morgenen. Og husk – sigt efter at gøre dit bedste og ikke efter perfektion.


Italiensk Æggekage – MorgenmadsMuffins

Morgensmadmuffins

Æg er en vidunderlig lille fødevare. De indeholder en god mængde proteiner mens de samtidig bidrager med sunde fedtstoffer, selen, D-vitamin, B6, B12, zink, jern og kobber. Denne opskrift på Italienske Æggekage – Morgenmadsmuffins indeholder endda endnu flere vitale næringsstoffer som tomater, spinat og hvidløg.

For at opnå en sund kost er en af de vigtigste redskaber faktisk at give sig tid til at præppe måltidet. Jeg tilbereder mine om søndagen og kan så i løbet af ugen bare lige stikke hånden i køleskabet og forkæle mig selv med lækkerierne. Italienske æggekager er også perfekte at spise lige efter træning. Spis dem før arbejde, efter træning eller når du skal skynde dig ud ad døren i de tidlige morgentimer. Det eneste du skal gøre, er at varme dem op (eller lade være) og nyde dem.

Du skal bruge:

   6 æg, pisket

   1/2 kop revet kartofler

   1/2 løg, hakket

   1/4 kop tomater, hakket

   1 kop rå spinat, finhakket

   1/4 tsk hvidløgspulver eller 1 tsk revet hvidløg

   1 knivspids salt og cayennepeber til smag

   Valgfrit: 9 små tomater, halveret

Sådan gør du:

Forvarm ovnen ved 180 °C

Bland alle ingredienserne sammen – undtagen de halveret tomater som kommes i en separat skål.

Pisk alt godt sammen og hæld forsigtigt æggeblandingen i en let smurt muffin form, indtil det når kanten af formen.

Kom ½ tomatbåd i hver muffin.

Bages i 20 minutter. Lad det køle af og nyd!

P.S. Du kan sagtens blande andre grønsager i æggeblandingen.


Morgen Yoghurt Smoothie

Morgen yoghurt smoothie

Denne smoothie er standard morgenmad hjemme hos os og kan laves i forskellige varianter. Dertil serveres blødkogte æg.


Basis ingredienserne er: banan, avocado, frosne bær og yoghurt naturel (alt sammen økologisk), der blendes (vi bruger en stavblender). Man kan let tilføje noget grønt (fx persille) samt lidt nødder og frø (f.eks. solsinkefrø). Vi laver selv kombucha, som vi også blander i. Men det behøver slet ikke at være så avanceret da det smager dejligt uanset hvad. Et godt tip: hvis banan, avocado og bær mangler sødme så tilføj blot lidt flydende honning.

Du skal bruge:

1 banan

1 avokado

2,5 dl frosne bær (jordbær, solbær osv.)

2-2,5 dl flydende produkt som f.eks. yoghurt naturel. Du kan bruge 1 slags væske alene eller blande det op med en anden væske (f.eks. ½ vand og ½ usødet mandeldrik). Hold tilbage med det flydende, hvis du bedst kan lide en smoothie med tykkere konsistens. Kom mere væske i, hvis du bedre kan lide en smoothie med en mere flydende konsistens. Flydende produkter kan f.eks. være:

1.         Vand

2.         Usødet kokosmælk

3.         Usødet mandeldrik

4.         Nedkølet urtete

5.         Kombucha

En håndfuld grønne blade som f.eks. spinat, grønkål, urter f.eks. persille (alt sammen valgfrit)


Rå grød

Hverdags Rå grød

Om morgenen, når din krop trænger til en skål havregrød, er denne lækre “rå grød” præcis det, du har brug for. Den er lige til at nyde uden at du behøver gøre det mindste i den travle morgenstund. Kokosflager, mandler, pecannødder og den mælk du lyster blandes til en cremet havregrynlignende morgenmad, den sødes op med en enkelt Medjool-dadel og toppes med friske bær.

Lav den “rå grød” om morgenen eller natten før. Server det varmt eller koldt. Lav din helt egen version ved at bruge forskellige slags nødder og mælk ( kokosmælk, mandelmælk , andre nødder mælk eller komælk hvis du tåler den ), gør den sød med ren ahornsirup i stedet for Medjool-dato, og tilsæt mere smag og næringsstoffer ved at tilsætte f.eks. smør, kanel, pulveriseret gelatine eller chia frø.

Du skal bruge:

¼ kop usødet kokosflager (16 g)

¼ kop rå mandler, helst lagt i blød ( 37 g)

¼ kop rå pecannødder, helst lagt i blød (25 g)

½ kop kokosmælk, nøddedrik ( komælk hvis du tåler den) (120 ml)

1 medjool date uden sten, lagt i blød i 10 min, i varmt vand

1 knivspids salt

VALGFRI TILFØJELSER:

  • Friske bær
  • Smør
  • Ahornsirup (istedet for dadel)
  • Kanel
  • 1 spsk pulveriseret gelatine
  • 1 spsk chia frø*

* Hvis du tilføjer chia frø, hæld yderligere 0,5 dl eller mere mælk i den færdige grødskål.

SÅDAN GØR DU:

  • Hæld kokosflager og nødder i en kraftig blender, indtil det blevet fint melet.
  • Tilsæt mælk, dadel og en knivspids salt. Blend indtil grøden er tyk og lind.
  • Hæld grøden i en skål. Kom mere af din yndlingsmælk over, hvis du synes, og noget af det ekstra tilbehør. Serveres varmt eller koldt!

P:S: Jeg laver grøden natten før i et glasbeholder ( mason jar) og tager den med på arbejde.

Hav det godt

Valeria

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates….

….direkte i din mailboks !