Gennem det meste af livet undergår alle kvinder en hormonel rutsjebanetur. Produktionen af hormoner ændrer sig, når vi er i puberteten, bliver gravide eller kommer i overgangsalderen. Hvert stadie i livet har sine hormonelle fordele og udfordringer.

Ved at forstå, hvad der sker med din foranderlige krop vil hjælpe dig med at være proaktiv og forhindre hormonelle ubalancer i at ske. Bevidstheden om disse ændringer kan være nøglen til, hvordan du bedst passer på dig selv.

Som kvinde ser vi forandringen i disse stadier gennem vores cyklus.

Mange kvinder forventer, at deres menstruation forbliver den samme måned efter måned, år efter år, men i virkeligheden kan kvinder opleve 8 forskellige hormonelle faser, i løbet af deres levetid. Hver fase markerer et skift i deres hormonniveau.

Spørg dig selv :

Er din menstruation anderledes nu end for 5 år siden?

Har du bemærket forandringer i længden, farven og de symptomer, du oplever?

Eller er du holdt helt op med at tænke over det?

Er din 9-10 årige datter allerede begyndt at menstruere?

---

Hormon 101 – forstå det grundlæggende

Her er lidt grundlæggende om hormoner. Hvis du vil vide mere, kan du tjekke denne artikel ud.

Hormoner er kemiske signalstoffer – en slags kemiske budbringere, lidt ligesom en sms, hvor afsenderen er en endokrin kirtel, som sender beskeden gennem dit blod til modtageren, “mål”cellerne. Hormoner påvirker din adfærd, følelser, hjernekemikalier, immunforsvar og stofskifte.

Når dine hormoner er i balance, kan du tydeligt mærke det på din energi, styrke og generelle velvære. Men når hormonerne er i ubalance, kan generne fra hormonerne bevirke at dit liv føles elendigt. Du kan føle dig sløv, irritabel, grådlabil, utilpas, nervøs og deprimeret.

De kvindelige kønshormoner

I ovariet dannes tre typer kønshormoner:

   Østrogen

   Progesteron

   Androgen (testosteron)

 Ovariernes hormonproduktion reguleres via feedbackmekanismer i hjernen (hypothalamus-hypofyse-gonadeaksen – HPA- aksen). Dvs. I princippet er det hjernen, som styrer produktionen af kønshormoner.

   Østrogener (østradio –østriol – østron )

De naturligt forekommende østrogener er østron, østradiol og østriol.

Østradiol er det biologisk mest potente, og det dominerende østrogen i menstruationscyklusen. Østrogen findes hos både mænd og kvinder; men i større mængder hos kønsmodne kvinder. Når vi snakker om østrogener er det østradiol vi mener.

Det er østradiol, der giver de kvindelige former og bryster, det er østradiol, der hver måned får æg til at modnes i æggestokkene og gør det muligt at blive gravid. Østradiol skal afbalanceres af på den ene side progesteron og på den anden side østriol.

Østriol har mange gavnlige virkninger i kroppen: det holder alle slimhinder i kroppen sunde og fugtige – f.eks. slimhinder i øjne, næse, hals, skede og i de indre organer, i tarmene, lungerne osv. Østriol holder også blæren sund og sørger for en normal blærefunktion.

Østron ligger i fedtcellerne og er der mest for at kunne blive lavet om til østradiol, når der er brug for det.

Progesteron

Progesteron udfører mangfoldige livsvigtige funktioner, der bl.a. omfatter vedligeholdelse af nervesystemet og blodårerne, regulering af immunforsvar og celledeling.

Hos kvinder spiller progesteron en særlig vigtig rolle i kraft af den månedlige cyklus. I første del af cyklus stiger produktionen af østrogen (østradiol) – og derefter kommer der en ægløsning, som giver en stigning i produktionen af progesteron i anden del af cyklus. At disse to hormoner afløser hinanden er meget vigtigt for den overordnede balance, fordi de på mange måder er hinandens med- og modspillere. (1)

Testosteron

Hos kvinder produceres testosteron i æggestokkene og binyrerne. Testosteron påvirker stort set hele kroppen. Det har både en “mandliggørende” (androgeniserende) effekt på kroppens væv og en mere generel opbyggende effekt (anabolsk), i og med det stimulerer muskel- og længdevækst.

Testosteron er således også nødvendig for tykkelsen af huden og knogler.

---

De 7 hormonelle faser og hvad du skal lægge mærke til

1. Pubertet (9-21 år)

I ungdommen er styresystemet i hjernen (hypotalamus og hypofyse) lige begyndt at snakke med de vigtigste endokrine kirtler uden for hjernen: binyrerne, skjoldbruskkirtelen og gonader (æggestokke hos piger, testikler hos drenge). Det er i denne fase, at piger begynder at reagere på østrogen for første gang.

Det er også i denne fase, at vi måske mærker uregelmæssigheder i menstruationscyklussen. Det tager tid for kroppen at opbygge nok koncentration af hormoner, så vi kan få ægløsning og menstruere regelmæssigt, og udvikle sekundære kønskarakteristika (bryster, kønshår).

Det er afgørende, at vi i løbet af disse 12 år hjælper vores piger med at foretage de nødvendige tilpasninger gennem kost og livsstil. Jo tidligere du går i gang med at lave disse ændringer, desto bedre. Sørg for, allerede når din datter er 9 år, at hun får ordenlig kost og begræns eksponeringen af hormonforstyrrende stoffer (alt fra kemisk baserede shampoo til pesticider i hendes mad), i stedet for først at sætte ind når hun er 15 og alligevel ikke lytter til dig!

Det er meget almindeligt og ses som naturligt i vores samfund at “normalisere” hormonsvingninger i teenagere med medicin, dvs. p-piller. P-piller maskerer kun de reproduktive sundhedsproblemer og udsætter en ordentlig behandling og pleje. Invester i stedet i livsstilsændringer.

2. Voksne Menstruationsår ( 21-35 år)

Den fødedygtige alder er højst sandsynligt den tid, hvor du er den bedste hormonelle udgave af dig selv, og det gælder især i tyverne. Du burde have en forudsigelig mængde østrogen og progesteron hver dag i menstruationscyklussen.

Det er også i denne fase, at der sker store livsændringer i kvinders liv. Du vil sandsynligvis få et nyt job eller studere, opleve stress og du eksponeres for mere alkohol og koffein, som alle påvirker dine hormoner. Det er på tide at lægge mærke til dine symptomer op til og mens du har menstruation – fra kramper, PMS, acne, migræne – faktisk en slags fortsættelse af de symptomer, du oplevede i puberteten. Disse symptomer er tegn på, at dine hormoner er ude af balance.

Kvinder i tyverne drager fordel af at forstå, at den bedste måde at passe på sine hormoner begynder tidligt i livet. Sørg for nok søvn (ja, vi har brug for otte timer hver nat), spis næringsrig mad (ikke energirig mad), lad være med at sidde for meget og rens din lever med jævne mellemrum (begræns din alkohol).

Kvinder i trediverne kan føle sig mere og mere spændte og overvældede, og har brug for bedre strategier for at slappe af. Dit mål bør være at forhindre det høje blodtryk, prædiabetes og accelereret aldring, der følger med kronisk højt stress. Kortisol, det vigtigste stresshormon, styrer niveauerne af de andre vigtige hormoner i din krop, herunder skjoldbruskkirtlen, østrogen, progesteron og testosteron.

På kort sigt handler det om at fjerne symptomer på hormonel ubalance som PMS, PCO, acne, migræne mv. Og på lang sigt handler det om at bevare din fertilitet – selvom du ikke er sikker på, om du vil have børn eller ej. Frugtbarhed handler om så meget mere end at få børn – det handler om at have en levende, sund krop og sind.

3. Graviditet ( alder varierer)

Under graviditeten ændrer kroppens hormoner sig som et naturligt svar på at skulle understøtte et andet liv. De fleste gravide kvinder føler det som en stigende hormonel tidevand i deres hverdag: morgensyge, måske noget halsbrand, øget appetit – alt dette takket være til højere niveauer af vigtige graviditetsrelaterede hormoner som østrogen, progesteron og human choriongonadotropin eller HCG, som er hormonet målt i blod eller urin, når du tager en graviditetstest.

Under graviditet øges presset på skjoldbruskkirtlen – og det giver kvinder der har eksisterende problemer med skjoldbruskkirtlen, kvinder der har haft problemer skjoldbruskkirtlen under tidligere graviditeter, og kvinder der har subklinisk hypothyroidisme eller Hashimoto´s, en øget risiko for at få problemer med skjoldbruskkirtlen under eventuel graviditet.

Jeg foreslår, at kvinder forbereder deres krop med kost og livsstilsændringer mindst 3 måneder, før man prøver at blive gravid, men helst et år før. Du kan behandle hormonelle symptomer for at sikre en sundere, lykkeligere graviditet og også en sundere baby. Hvis du er hormonfølsom med diagnose som PCOS, eller du har problemer skjoldbruskkirtlen, er det endnu vigtigere at forberede dig inden graviditeten, da stigningen i graviditetshormoner uundgåeligt kan medføre sundhedsproblemer.

4. Efter Fødslen ( alder varierer)

Den hormonelle forandring, der indtræder lige efter en fødsel, er den største og mest voldsomme forandring en kvinde kommer til at opleve i sit liv.

Under graviditeten øges kvinders østrogen og progesteron til niveauet af noget, som kan sammenlignes med at tage hundrede p-piller om dagen.

Omkring tre dage efter fødslen er hormonerne egentlig tilbage til deres udgangspunkt, som før din gravid. Når du har født, sker der en enorm udskiftning i hormonbalancen, som i voldsomhed kan sammenlignes med at gå i overgangsalder. Forskellen er, at hvor overgangsalderen sker glidende, så sker hormonfaldet efter fødslen fra den ene dag til den anden. Nogle kvinder oplever symptomer på overgangsalderen efter fødslen: hedeture, nattesved, brain fog, vaginal tørhed og KHT (kan ikke huske ting), selv om det ikke er overgangsalderen, der er på spil. Årsagerne er det store skift i østrogen og progesteron.

Det en kvinde har spist i årtiet op til at have født, har en indflydelse på hvor sårbare, de er lige efter fødslen. Dette er selvfølgelig noget, du gerne vil forebygge, men hvis det er noget der sker nu, er der stadig meget, du kan gøre ved at indarbejde nogle livsstilsændringer.

Sørg for at din kost er virkelig spot-on, spring aldrig over et måltid eller lad aldrig dit blodsukker falde. Hvert måltid skal indeholde gode proteiner og fedt af god kvalitet. Hvis du holder blodsukkeret stabilt, kan du holde dit humør stabilt, få en bedre søvn, holde din energi op og holde dit stofskifte sundt, så du også taber den eventuelle vægtforøgelse, din graviditet medførte.

5. Perimenopause (35-50 + år)

Perimenopause henviser til de ti år med hormonforandringer, der går forud for en kvindes afslutning af menstruationscyklus. De fleste kvinder begynder at lægge mærke til tegn på perimenopause omkring fyrre års alderen: du kan være træt og / eller have humørsvingninger; du kan heller ikke sove og måske er stofskiftet blevet langsommere.

Æggestokkene begynder at bremse produktionen af kønshormonerne progesteron og østrogen, og ægløsning bliver med større og større mellemrum. Som følge heraf kan din cyklus være uregelmæssige og kraftige eller pletblødninger eller en blanding af begge. Der begynder også at være mindre af andre hormoner; dine æggestokke, skjoldbruskkirtel og binyrer, som før fungerede helt fint, begynder nu at ’svigte’ dig. Det giver dig symptomer som svedeture, søvnproblemer, uforudsigelige humørsvingninger, vægtforøgelse og tab af energi. Dr. Sara Gottfried siger, at:

“Perimenopause er puberteten i bakgear!”.

Overordnede står de fleste kvinder i perimenopause i én af de to faser.

Perimenopause 1. Fase (35-45 år)

Hvis du er sund, har du ikke disse symptomer i denne fase. Du bør have ægløsning og menstruere regelmæssigt. Du har en god muskeltone, hudkvalitet, energi og sexlyst. Og du danner stadig nok hormoner så du føler dig vital og ungdommelig. Vær opmærksom på, hvad der sker med din kost og livsstil her. Hvis du ikke er sund, vil din krop fortælle dig det. Vanskeligheder med frugtbarhed, vaginal tørhed, rynker i huden og tørt hår er enorme indikatorer på at dine hormoner har brug for opmærksomhed!

I denne fase, især omkring 40’erne + begynder hormonet progesteron at falde, og østrogen begynder at svinge helt vildt. Dette er en naturlig proces og bør være uproblematisk. Men kvinder i den vestlige verden oplever skift i deres hormonproduktion tidligere end førhen, og deres symptomer er voldsommere sammenlignet med kvinder i den ikke vestlige verden.

“Progesteron er som naturens valium”, så lave niveauer gør at mange kvinder mellem 40 og 50, føler at de bliver skøre, de føler sig overvældede, de er oppustet, de kan ikke sove, de får hedeture eller nattesved – eller alt det ovenstående på én gang. Lavere progesteron kan også bevirke at menstrutionen kommer oftere – for eksempel hvis du har været vant til en cyklus på 28 dage, så vil den nu pludselig være på 22 dage.

I denne fase vil de fleste kvinder kunne opleve det, vi kalder østrogendominans. Østrogen dominans er en kropslig ubalance, der opstår, når østrogen niveauer er for høje og progesteron niveauer er for lave. Østrogendominanssymptomer kan også opstå, hvis man er overvægtig, hvis man ikke får nok fibre, eller hvis man er udsat for xenoøstrogener (falske østrogener). Xenoøstrogener kan efterligne virkningerne af vores naturlige østrogen og har således været impliceret I meget tidlig pubertet og andre forstyrrelser i reproduktionssystemet.

Du kan undgå virkningerne af for tidlig hormonel aldring med de rigtige fødevarer, livsstilsændringer og kosttilskud.

Perimenopause 2. Fase (45- 55 år)

I denne fase kan du have tre symptomer samtidig: lavt progesteron, højt østrogen og lavt østrogen. De lave østrogen symptomer er relateret til østrogen niveauerne, som du havde i fase 1 af perimenopause, for måske fem eller ti år siden. Østrogen dominans handler om dine østrogen niveauer nu i forhold til progesteron niveauerne. Lav progesteron er et resultat af aldring i æggestokken, hvilket er normalt og naturligt, men det kan forårsage flere problemer hos nogle kvinder end hos andre, fx PMS, søvnbesvær og angst.

Hos den sunde kvinde, forløber overgang glat. Imidlertid aldre mange kvinder hormonelt for tidligt i 1. fase, hvilket forårsager vanskeligheder med de hormonelle værdier i 2. fase, og dette kan ske så tidligt som i starten 30’erne. Når tingene er i balance, bør dette bare være en proces, hvor din krop fremstiller en smule mindre, men stadig en afbalanceret mængde østrogen og progesteron og testosteron. Hvis du har svedeture, nattesved, ingen libido osv., betyder det højst sandsynligt at du har ubalancerede niveauer af disse hormoner.

Perimenopause er en fantastisk mulighed for at sikre, at du investerer i dit helbred for at ældes med ynde. Det er en påmindelse fra din krop om at være opmærksom på, om du skal tage bedre vare på dine hormoner.

6. Overgangsalder ( 51 + år)

Overgangsalderen er den endegyldige slutning på en kvindes menstruation og frugtbarhed og begynder tolv måneder efter den sidste menstruation. Symptomer omfatter humørsvingninger, hedeture, nattesved og dårlig søvn. I overgangsalderen er østrogen lav, og progesteron er super lavt. Disse niveauer får kvindens hjerne til at føle sig distraheret, og hun har svært ved at slappe af. Forholdet mellem østrogen og progesteron gør kvinder mere tilbøjelige til at blive deprimerede og til få vægtstigning, især fedt omkring taljen.

Om man bryder sig om det eller ej, så er overgangsalderen en kendsgerning for alle kvinder. Uanset hvem du er, eller hvor du er fra, hvis du er kvinde, så vil du på et tidspunkt i dit liv skulle forholde dig til overgangsalderen.

Det hjælper med at se overgangsalderen som en naturlig del af aldringsprocessen – ikke som en medicinsk sygdom eller en problematisk tilstand.

7. Post – overgangsalder (55 + år)

I denne fase er du nået godt over det punkt, hvor østrogen og progesteron svingede frem og tilbage. Og du er nået igennem det værste kaos i perimenopausen. På nuværende tidspunkt er dine hormoner mere stabile, men dine lave østrogenniveauer gør dig mere følsomme over for kulhydrater, end du var førhen. Og dine lave niveauer af progesteron gør dig mere følsom over for stress.

Og, på dette stadie i livet har du et relativt højere niveau af testosteron end førhen, så når du tager på, gemmer du depoterne omkring maven, ligesom mænd gør, så du skal justere din kost og livstil for at håndtere denne nye virkelighed.

Da hormonerne er mere stabile, kan du nu fokusere på at sørge for at spise en masse næringsrig mad. Tiden er også god til at hjælpe kroppen til en god fordøjelse og optagelse af madens mange sunde stoffer, hvilket nogle gange bliver vanskeligere med alderen.

---

Afsluttende tanker

Hvis du, som kvinde, investerer i at finjustere dine hormoner i hver af disse faser, kan du leve uden de store hormonudsving gennem hele dit liv. Du skal lige overveje hvilke kost og livsstilsændringer, der er nødvendige, for at du kan nå dertil.

Husk altid, at når du har den rigtige viden om, hvordan din krop virkelig fungerer, kan du vælge at foretage sundhedsvalg, der endelig begynder at arbejde for dig og ikke mod dig! Det ER muligt, du kan sagtens gøre det – videnskaben om din krop er på din side!

De bedste tanker,

Valeria

---