Der findes mange grunde til at styre uden om mad af animalsk oprindelse, og mange veganer og vegetarer angiver dyrevelfærd, bæredygtighed og religiøse årsager som den grundlæggende årsag til fravalget. Jeg respekterer disse grunde og værdsætter enhver, som har gjort sig dybere overvejelser om hvilken indvirkning vores kost har på etik- og klimaspørgsmål, også selv om min egen udforskning af disse spørgsmål har ført mig til et andet svar.
Men mange vælger en vegetarisk kost fordi de vægter at det er sundere ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv. Det er denne sidste begrundelse, som jeg gerne vil kigge nærmere på i denne artikel.
I løbet af de sidste halvtreds år har vi fået at vide, at kød, æg og animalsk fedt ikke er godt for os, og at vi ville leve længere og have en overlegen sundhed, hvis vi spiste mindre af det eller udelukkede det helt fra vores kost. Denne idé er blevet så grundigt hamret ind i skallen på os, at mange mennesker ikke længere stiller spørgsmålstegn ved det længere. Faktisk, hvis du spurgte den gennemsnitlige person på gaden, om en vegetarisk eller vegansk kost er sundere end konventionel kost, ville de nok sige ja. Men passer det virkeligt?
Når vi kigger på beviser, så er det meget tydeligt at planter er en enorm kilde til mange vigtige ting, herunder fytokemikalier, som hjælper med at beskytte os mod sygdomme og styrker vores sundhed generelt … men de dækker ikke alt og mangler derfor nogle sunde næringsstoffer.
Inden vi fortsætter, vil jeg dog gerne understrege, at jeg elsker planter. Jeg spiser flere grøntsager end mange vegetarer gør. Denne blog skal ikke opfattes som kødpropaganda – men jeg erkender blot, at der findes kilder i dyreriget som planteriget ikke indeholder. Når det så er sagt, kan vi gå tilbage til emnet.
Flere undersøgelser har vist, at både vegetarer og veganer er tilbøjelige til at mangle B12, calcium, jern, zink, langkædede fedtsyrer EPA & DHA og fedtopløselige vitaminer som A & D.
Lad os se nærmere på nogle af næringsstofferne i vegetarisk eller vegansk kost.
HVAD KAN DYRERIGET, SOM PLANTERIGET IKKE KAN?
Næringstætheden i produkter fra dyreriget er generelt højere end i planter, forstået på den måde at du skal spise ’mindre’ for at få ’mere’. Mikronæringsstofmæssigt adskiller dyreriget sig desuden fra planteriget ved at indeholde en komplet kilde til alle essentielle aminosyrer. Derudover findes nogle vitaminer og nogle essentielle fedtsyrer kun i animalske produkter.
ESSENTIELLE AMINOSYRER – PROTEINER
Proteiner er som kroppens centrale byggesten afgørende for os. Proteiner består af individuelle aminosyrer bundet sammen i en kæde. Af de ca. 500 forskellige aminosyrer er det kun 20 af dem, der indgår som byggesten heraf betragtes ni som essentielle aminosyrer. Det skyldes, at kroppen ikke selv kan producere dem, og de skal derfor tilføres gennem kosten.
En fødevare har en “komplet proteinsammensætning”, når de ni essentielle aminosyrer udgør en passende andel. Animalske fødevarer leverer alle en stort set komplet proteinsammensætning, mens planter altid vil mangle mindst én essentiel aminosyre.
Det er derfor, vi har brug for at kombinere forskellige planter for at få det “komplette protein”. En af disse klassiske kombinationer er fx ris og bønner, eller majs og bønner – da de sammen danner det komplette protein. Derfor bliver en person, der udelukkende vil have proteiner fra vegetabilske kilder (dvs. vegetarer) nødt til at spise mange forskellige slags grøntsager, frugt, korn og bælgfrugter for at få dækket alle de essentielle aminosyrer.
Vi har ikke kun brug for at få alle de ni essentielle aminosyrer gennem vores kost, men vores krop har også brug for de helt rigtige mængder samt at de bliver tilført kroppen på samme tid. Derfor nytter det ikke noget at få et par essentielle aminosyrer én dag og nogle andre senere på ugen. Kroppen kan simpelthen ikke gøre effektivt brug af de essentielle aminosyrer, medmindre de alle er til stede på én og samme tid. Her er det bare en meget nemmere og sikrere genvej at få det komplette protein fra animalske kilder.
Der findes dog et fåtal af vegetabilske fødevarer, der indeholder det komplette protein (de ni essentielle aminosyrer), som fx:
Quinoa
Sojabønner
Chiafrø
Hampefrø
Boghvede
Kartofler
Græskarkerner
Cashewnødder og en håndfuld andre.
Men problemet er, at de simpelthen ikke indeholder den mængde af proteiner, som findes i animalske kilder. For at sætte forholdet af proteinindholdet i perspektiv, så indeholder 2,5 dl kogt quinoa 6 g protein og en servering oksekød indeholder 26 g protein! Som du kan se, så er du nødt til at spise en del quinoa for at komme på højde med den samme mængde protein, som findes i animalske kilder. (1)
VITAMINER
Blandt de vitaminer, som udelukkende findes i animalske produkter er:
Vitamin B12– der findes ingen anvendelig B12 i vegetabilske fødevarer. Nogle planter som fx alger, indeholder analog B12 – dvs. de er ikke ”den ægte vare”, og kan derfor ikke udnyttes optimalt af kroppen. En almindelig myte blandt vegetarer og veganer er, at de får B12 fra plantekilder som tang, fermenteret soja, spirulina og gærflager. Ingen planter er pålidelige kilder til B12. De plantefødevarer som siges at indeholde B12 indeholder faktisk B12-analoger kaldet cobamider, og disse blokerer for indtagelsen af og øger behovet for den bioaktive form for B12. (2)
B12-vitamin er vigtigt for dannelsen af DNA og røde blodlegemer, og er desuden involveret i beskyttelsen af nerverne og deres impuls. Anæmi, dvs. blodmangel, er sidste stadie i underskud af B12. Længe før anæmi sætter ind, forårsager mangel på B12 flere andre problemer, herunder :
Træthed
Sløvhed
Svaghed
Hukommelsestab
Neurologiske skader
Psykiatriske sygdomme.
Vitamin A (retinol) – Vitamin A spiller en vigtig rolle for mange processer i kroppen.
Det er nødvendigt for optagelse af proteiner, mineraler og vandopløselige vitaminer. Vitamin A virker også som en antioxidant og beskytter kroppen mod forurening og frie radikaler (og dermed mod kræft). Vitamin A spiller desuden en afgørende rolle for forplantningsevnen, graviditet og ansigtets udvikling (øjne, næse, tandstruktur og læber). Uden vitamin A kan vi hverken udvikle stresshormoner eller de hormoner, som styrer sexlysten. Det er også nødvendigt for et sundt syn, en sund hud og en god knoglestruktur.
Vitamin A i den form, vi har brug for, findes udelukkende i animalske fødevarer. Planter indeholder forløberne til vitamin A, nemlig carotener. Carotener omdannes til anvendelig vitamin A i dyrs (og menneskers) tarme. Den type caroten, der har lettest ved at omdannes til anvendelig vitamin A, er beta-caroten. (3) Problemet for os mennesker er, at langt de fleste ikke effektivt konverterer caroten til vitamin A. Vitamin A lagres i leveren og kan opbevares forholdsvis længe i kroppen. Derfor kan der også gå længere tid, før problemerne for alvor viser sig. Når vores vitamin A reservoir løber tørt, viser mangelsymptomerne sig gradvist – ofte i form af hudproblemer, træthed, dårligt nattesyn og ufrugtbarhed.
Vitamin D– Vi får D-vitamin fra to forskellige kilder: Kost og solskin. Lige som vitamin A er vitamin D nødvendigt for absorberingen af kalcium og fosfor og er derfor en betingelse for sunde knogler, immunforsvarets funktion, nervesystemet og reproduktionen. Der findes vitamin D-receptorer i næsten hver eneste af kroppens celler. Al mad, som indeholder D-vitamin, er animalske produkter. Det drejer sig om fx levertran, lever, æggeblommer, fede fisk og smør. Eksempelvis indeholder 230 g sild 2.000 IE D-vitamin, hvilket svarer til det anbefalede minimum daglige indtag.
Nogle sjældne svamparter kan tilføre kroppen store mængder vitamin D, men disse svampe spises sjældent og er ofte meget svære at skaffe. (Dette forklarer hvorfor vitamin D niveauer er 58% lavere hos vegetarer og 74% lavere hos veganer end hos omnivorer.) (4)
K2-vitamin– er måske det vigtigste vitamin, de fleste aldrig har hørt om. Vitamin K2 findes i animalsk fedt og i gærede fødevarer. Desværre er K2 generelt en mangel i de flestes kost. K2-vitamin er afgørende for et sundt hjerte og skelet, og det arbejder i synergi med andre fedtopløselige vitaminer og mineraler. Vitamin K2 fører kalken ud af blodårene (hvor det ellers vil medvirke til åreforkalkning) og ind i knoglerne og tænderne, hvor det hører til. De fleste mennesker kan opfylde deres vitamin K2-behov ved at spise mælkeprodukter – hårde oste indeholder særligt meget K2, samt æggeblommer, smør og indmad. Nogle former for sauerkraut kan også, afhængigt af bakteriesammensætningen, indeholde K2.
ESSENTIELLE FEDTSYRER
Omega-3 fedtsyrerne docosahexaenoic acid (DHA) og eicosapentaenoic acid (EPA) findes udelukkende i animalske fødekilder.
Omega-3 findes i 2 former:
- Plantebaserede fødevarer (kaldet ALA) som valnød, hør, hamp og chiafrø
- Animalsk baserede fødevarer (kaldet EPA & DHA) som fisk, skaldyr og i mindre grad kød og fedt af drøvtyggere.
Omega-3 fedtstoffer har vist sig at have antiinflammatoriske egenskaber og er med til at reducere den samlede risiko for at dø af sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme m.v. Mens omega-3 fra plantebaserede fødevarer også er vigtige, er det de animalsk baserede omega-3 fedtsyrer, der har de største sundhedsmæssige fordele. Det er sandt, at kroppen kan konvertere nogle plantebaserede omega-3 fedtsyrer (ALA) til animalsk baseret omega-3 (EPA og DHA). Men denne konvertering er ekstremt ineffektiv hos de fleste mennesker. (5)
Konklusion
Selv om det kan lade sig gøre at rette op på mangel af næringsstoffer gennem målrettet kosttilskud, er det langt mere fornuftigt at opfylde ernæringsbehovet gennem kosten. Dette er især vigtigt for børn, der stadig er igang med at udvikle sig og er endnu mere følsomme over for suboptimal indtagelse af næringsstoffer. Alle forældre, hvilket selvfølgelig også gælder for veganere og vegetarer, ønsker alt det bedste for deres børn. Derfor er de nødt til at være opmærksomme på den potentielle skade af mangel på næringsstoffer som følger deres kostvalg.
Næste uge vil jeg besvare spørgsmålet: hvad du bør vide for at klare dig som vegetar eller veganer? Jeg vil samle nogle fif til hvordan du kan sammensætte din kost og hvilke kosttilskud der er det perfekte supplement i hverdagen som vegetar eller veganer.
Jeg håber, at denne artikel kan tjene som en ressource for alle på en plantebaseret kost eller for dem, der overvejer at skifte til en plantebaseret kost.
Med mange venlige tanker
....direkte i din mailboks !Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates....
Valeria Lima
Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.
tak for en rigtig god artikel.
Selv tak Gitte !!!
Jeg er lidt optaget af emnet for tiden af forskellige grunde, og er ikke afklaret om hvad jeg “tror på” endnu, da det er svært at gennemskue hvornår dem der skriver om emnet ved nok og har alle aspekter med.
Jeg har et par spørgsmål til det du skriver.
1: I forhold til protein, tænker jeg at der må være en ret stor usikkerhed i hvor meget protein vi har behov for. Når du f.eks. sammenligner animalsk og plante baseret er der jo ingen tvivl om at man får mere gennem animalske produkter, men synes jeg andre steder støder på at vi får rigeligt protein i vores kost og måske egentlig burde få mindre. Hvem laver undersøgelserne af hvor meget protein vi skal have? Og hvad baserer det sig på? Ofte synes jeg det er svært at gennemskue om der er andre interesser bag undersøgelserne enten branche eller kulturelle normer eller politiske.
2: Hvor mange af de vitaminer man kun får gennem animalske produkter får man fordi det er tilsat til dyrenes foder? B12 er så vidt jeg har forstået det udelukkende derfor man får det, og dyrene bliver derfor bare et mellemled for tilskuddet.
Det er nogle af de ting jeg synes er svært at gennemskue som helt almindelig lægperson.
Hej Katrine. Tak for din kommentar.
Lad os kigge på de 2 spørgsmål.
1. for det første skal man som helt almindelig lægperson.vide at I videnskaben er der noget som hedder hypoteses ( teorierne som ikke er 100 % bevist) og alm. viden. Det er alm. Viden i naturvidenskaben hvad protein ER og deres funktioner . Den anbefalede mængder (RDA -Recommended Dietary Allowance ) for protein er en beskeden af 0,8 -1,0 gram protein pr. kilo kropsvægt per dag. . Så en person på 75 kilo have 1 gram pr. kilo kropsvægt, skal han altså have 75 gram protein pr. dag. ( 100 g laks indholder ca. 36 g protein, 100 g quinoa ca. 10 g protein).
Men RDA er mængden af et næringsstof ( herunder protein) , du har brug for at opfylde dine grundlæggende ernæringsmæssige krav. På en vis måde er det det mindste mængder, du behøver for at holde dig fra at blive syg – den er ikke det specifikke mængde , du skal spise hver dag. F. Eks. World Health Organization anbefaler, at man indtager cirka 0,75 gram protein pr. kilo kropsvægt pr. dag. Det svarer til cirka 55 gram protein pr. dag ved en vægt på 75 kilo. Det er minimum. De nordiske næringsanbefalinger siger, at man skal have 10-20 % af sin energi fra protein. Jeg anbefaler den følgende proteinindtager sammendrag baseret på målgrupper :
Sammendrag af Makronæringsstoffer
Mål/befolkning
Graviditet
Protein indtag (% af total kalorieindhold ) 10-15% per dag / mellem 65-100g ( Protein indtag (g pr dag på en on 2.600 kalorie diæt) eller 50-75g (Protein indtag (g pr dag på en on 2.000 kalorie diæt)
Vægttab, blodsukkerregulering og opnå muskelmasse
Protein indtag (% af total kalorieindhold ) 20-35 % per dag / mellem 130-230 g ( Protein indtag (g pr dag på en on 2.600 kalorie diæt) eller 100-175 (Protein indtag (g pr dag på en on 2.000 kalorie diæt)
Generelt helbred
Protein indtag (% af total kalorieindhold ) 10-15% per dag / mellem 65-130g ( Protein indtag (g pr dag på en on 2.600 kalorie diæt) eller 50-100 g (Protein indtag (g pr dag på en on 2.000 kalorie diæt)
2. du spøger : Hvor mange af de vitaminer man kun får gennem animalske produkter får man fordi det er tilsat til dyrenes foder?
Dyrets føde har betydning for kødets og æggets næringsmæssige værdi . Men alle de vitaminer navnet i denne artikler findes naturlig i dyreriget. Ikke fordi det er tilsat til dyrenes foder. Den største problemer findes i fedt sammensætningen. Æg, fisk, kød og mejeriprodukter burde have et højt naturligt indhold af omega-3. Det er desværre langtfra altid tilfældet, da mange af disse dyr i dag fodres med korn, som ikke er deres naturlige ernæringskilde. Korn har et højt ind- hold af omega-6 fedtsyrer og et lavt indhold af omega-3-fedtsyrer. Og her opstår det store problem, idet vores kost i dag består af ikke kun for lidt omega-3, men også af alt for meget omega-6. Høje niveauer af omega-6 bærer nemlig ansvaret for mange af de kroniske sygdomme, der er forbundet med den vestlige kost.
Hav det godt
valeria
Synes det er lidt svært at finde rundt i, så tak for dit uddybende svar.
Jeg er opmærksom på det med omega 6/3 i dyr og deres foder, men tak for lige at minde mig om det 🙂
Jeg synes bare det er mærkeligt lige med b12, som veganere ofte får skudt i skoende at de skal passe på med ikke at mangle, for deres modsvar er enten, at de har levet i mange år uden problemer (og det er jo svært at argumentere mod anekdoteberetninger som ingen ved om er rigtige eller de bare er heldige) eller at dyrene får det tilsat i deres foder, og det er derfor man får det ved at spise kød. Men det er jo svært at vide om de rent faktisk har ret, for der bliver jo givet vitaminer til dyrene også, som jeg forstår det, for at de har det godt, så for al del kunne det jo sagtens være tilfældet.
Nå, men jeg sætter pris på dit svar og dit indlæg, som jeg oplever som meget velafbalanceret og reelt. Ville ønske der var en fornuftig veganer som du kunne diskutere med, hvor man kunne få lov at overhøre jeres samtale, så man kunne høre det fra begge sider samtidig 🙂
God dag fra mig.
Tak for opsummeringen.
Har du læst bogen: How not to die (Hvordan du undgår at dø)?
Det kan give dig et grundlag for endnu en ny vinkel på hvorfor 🙂
Kære Nanna, tak for din kommentar.
Ja. Jeg kender godt bogen. Og jeg og dr. Greger er enig om en ting : “I advocate for an evidence-based diet, and the best available balance of science suggests that the more whole plant foods we eat, the better” – Dr. Greger. Måske kunne du læse en review fra bogen fra “the Health Science Academy”. Som kunne også give en ny vinkel for dig. LINKET : https://thehealthsciencesacademy.org/book-reviews/how-not-to-die/
Hav det godt,
Valeria
Read more: https://thehealthsciencesacademy.org