Ahh, en kold drik i skyggen mens solen bager forroven, så kan man rigtig nyde sommeren. Det kræver ikke mange anstengelser, før du har læskende limonade og andre dejlige drikke i glasset. Her får du 5 slags at vælge imellem.
INGEFÆRLIMONADE
Til 4 personner
DET SKAL DU BRUGE
1 dl ingefærjuice
2 dl citronsaft
1 dl honning
1,5 liter danskvand
20 isterninger
4 skiver citron
4 skiver ingefær
SÅDAN GØR DU
Blend ingefær juice, citronsaft og honning, så honningen bliver opløst.
Bland ekstrakten med danskvand i forholdet 1:3 eller 1:4.
Kom isterninger i og pynt med skiver af citron og ingefær.
ANANAS ISTE
Til 4 personner
DET SKAL DU BRUGE
Skræl af 1 økologisk Ananas
10 nelliker
1 kanelstang
10 mynteblade
1,5 liter vand
20 isterninger
SÅDAN GØR DU
Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det simre i 10 min.
Lad teen køle af i køleskabet og si derefter isteen.
Kom isterninger i og pynt med nogle friske mynteblade.
Isteen holder fint i op til 5 dage i køleskabet.
CITRONGRÆS ISTE
Til 4 personner
DET SKAL DU BRUGE
3-5 stængler citrongræs
1,5 liter vand
3 tsk honning
20 isterninger
SÅDAN GØR DU
Vask citrongræsstænglerne og flæk dem på langs. Skær stænglerne i mindre stykker.
Kom vandet i en gryde, tilsæt citrongræsset og bring det op til kogepunktet. Skru ned for varmen, kom låg på gryden og lad det simre i ca 10 min.
Kom honningen i en kande og hæld den varme te over. Rør rundt indtil honningen er opløst, og lad det stå og køle af.
Kom isterninger i. Du kan selvfølgelig bruge ren is, men det er også lækkert med frosne vindruer eller frosne bær.
AGURKEVAND MED MYNTE
Til 6 personner
DET SKAL DU BRUGE
2 liter vand
1 agurk, skåret i skiver
1 håndfuld friske mynteblade
20 isterninger
SÅDAN GØR DU
Fyld en kande med vand og tilsæt agurk og mynte blade. Lad det stå og trække i køleskabet i mindst 2 timer eller op til 24 timer. Serveres med isterninger i.
Agurkevand kan holde i køleskabet op til 2 døgn.
VANDMELON & BASILIKUM VAND
Til 6 personner
DET SKAL DU BRUGE
2 liter vand
½ mellemstor vandmelon
1 håndfuld basilikum-blade
Saft af ½ Lime
20 isterninger
SÅDAN GØR DU
Skær skrællen af vandmelonen og skær den i grove stykker.
Fyld en kande med vand og tilsæt vandmelontern og basilikum-blade. Lad det stå og trække i køleskabet i mindst 2 timer eller op til 24 timer. Serveres med isterninger, lidt limesaft og et lille limebåd.
Vandmelondrik kan holde i køleskabet op til 2 døgn.
Hvis du kunne lide artiklen, tilmed dig og modtag gratis updates....
....direkte i din mailboks !
Valeria Lima
Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.