Sidste weekend, blev The American Heart Associations (AHA) advarsel mod kokosolie spredt som en steppebrand over de sociale medier, hvilket medførte kæmpe uenigheder og det skabte selvfølgelig også en del forvirring blandt folk.

Forfatteren bag undersøgelsen sagde at ”han havde ingen anelse om, hvorfor folk nogensinde har troet på at kokosolie skulle være sundt”, og han fordømmer den høje mængde mættet fedt, som produktet indeholder. Til min store overraskelse modtog jeg en del mails, indlæg og facebook-artikler fra undrende folk, der udtrykte bekymring over kokosolie. Og det skyldes især, at i rigtig mange sundhedskredse har kokosolie, i de seneste år, fået rockstjerne status.  

Lad os starte med at lave nogle fakta-check. Her er en sammenfatning af den amerikanske hjerteforenings (AHA) påstande og den reelle sandhed bag dem.

Fakta-Check

 Den seneste advarsel fra American Heart Association (AHA) blev udgivet, i en rapport den 15. juni 2017, i tidsskriftet Circulation (1). AHA meddelte, at ”amerikanere daglige kalorieindtag af mættet fedt ikke bør overstige 5-6% og at den mættet fedt skal erstattes med ”hjertevenlige” vegetabilske olier som majsolie, sojabønneolie og jordnøddeolie.” AHA fordømte desuden den udbredt anvendelse af kokosolie og beskrev den som lige så ”usundt som oksefedt og smør”

Faktum er, at denne nye AHA-rapport slet ikke indeholder nogen nyhed. Det er vitterligt bare genbrug af forrige årtiers, forældet mytologi om mættet fedtstofs rolle i verdens varige problem med hjertesygdom, fedme og stort set alt andet, de tror, de kan give mættet fedt skylden for.

Siden opstandelsen af hjerte-kostråds-hypotesen i 1960’erne har ideen om, at mættet fedt er “dårligt fedt” domineret inden for ernæringsvidenskaben og medicin. Mange mennesker bliver stadig overrasket over at vide, at hjerte-kostråds-hypotesen (ideen om, at mættet fedt og kolesterol er skyldige i de stigende mængder hjertesygdomme), aldrig er blevet påvist, selvom officielle myndigheders politik, i de sidste fem årtier, har taget udgangspunkt i denne hypotese. Hvis du vil vide mere om denne teori, kan du læse min artikel “Det forbandende mættede fedt.” (2)

Hvad er problemet med denne rapport

#Det er dårlig videnskab.

Rapporten har så mange fejl, at der er udbredt spekulation om, at det skulle være “Falsk Nyheder”. Gary Taubes har skrevet en dybdegående artikel som modsvar til AHA-anbefalingen. Han beskriver organisationens ”Kirsebærplukket data”, hvor de med fuldt overlæg ignorerer og undertrykker bevismateriale, der ikke bekræfter deres hjerte-kostråds-hypotese. For eksempel konkluderer AHA, at kun fire kliniske forsøg nogensinde er blevet udført med tilstrækkelig pålidelig metodologi, så de kan vurdere værdien af udskiftning af mættede fedt flerumættede fedtmed  (i praksis erstatte animalsk fedt med vegetabilske olier) og konkluderer, at denne erstatning vil reducere hjerteanfald med 30 procent. De fire undersøgelser, der understøtter reduktionen på 30 procent, er alle forældet efter ernæringsvidenskabens standarder. Alle datoerne spores helt tilbage til 1960’erne. Du kan læse Taubes artikel HER

#Den ignorerer mange andre meta-analyse undersøgelser, som finder beviset (hjerte-kostråds-hypotesen) svagt og med mangler.

The American Journal of Clinical Nutrition (2010) offentliggjorde den til dato mest vidtgående meta-analyse af 21 studier, i alt repræsenterende 348,000 personer – og fandt ikke grobund for en sammenhæng mellem mættet fedt og forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og hjerteanfald.

Ifølge en systematisk gennemgang og meta-analyse af observationsstudier i en artikel offentliggjort, i april 2017, i British Medical Journal blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem mættet fedt og koronar hjertesygdom, iskæmisk slagtilfælde eller type II diabetes hos raske voksne. Forfatterne udtalte, at “På trods af populær tro blandt læger og offentligheden er den begrebsmæssige model af kostmættet fedtstof, der tilstopper et rør, skudt helt ved siden af.” De tre forskere, hver især fra USA, Storbritannien og Europa, hævder med rette, at behandlingen af Koronararteriesygdom “kræver i høj grad et paradigmeskift”. Men når det kommer til sekundær forebyggelse af koronar hjertesygdom, skriver de samme eksperter: “Der er ingen fordel af reduceret fedt, herunder mættet fedt, på myokardieinfarkt, kardiovaskulær eller dødelighed”. De skriver også, at “Årtiers betoning på vigtigheden af at sænke kolesterolet i blodet, som om dette var et slutmål i sig selv og at drive et marked som “bevidst at sænke kolesterol “og “fedtfattige” fødevarer og medicin, har været misvisende.” Og at “Selektiv rapportering kan delvis forklare denne misforståelse. ” [3]

#Den ignorerer biokemi og cellulær biologi: at mættede fedtstoffer spiller essentielle roller i kroppen og er nødvendige for liv og sundhed.

Omkring 75-80 % af alle kroppens cellers kernestruktur består af mættet fedt. I modsætning til polyumættet fedt og kulhydrater, som glukose og fruktose, så er mættet fedt ikke giftigt for kroppen, og endda ikke engang i høje doser. Mættet fedt spiller en vigtig rolle for knoglernes sundhed ved at hjælpe med optagelsen kalcium. Mættet fedt leverer de meget vigtige fedtopløselige vitaminer A, D, K og E. Mættet fedt støtter immunforsvarets funktion. For bare at nævne nogle få afgørende kvaliteter fra den lange liste af kvaliteter ved mættet fedt.

#Den oversimplificerer forståelsen af kolesterols rolle i hjertesygdommen.

De fleste har hørt om “det gode” og “det onde” kolesterol. HDL er den “gode”, mens LDL er den “onde”.

Men det har vist sig, at man ikke kan skære alle mættede fedtsyrer over en kam. Vi har vidst i over 20 år, at der findes mere end én slags LDL, og det er værd at bide mærke i. Skadelige LDL-partikler er små og tætte. Små, tætte LDL-partikler forårsager skade på dine arterievægge, hvilket sætter dig i fare for hjerteanfald eller slagtilfælde. Men ikke alle LDL-partikler er små og tætte – med andre ord, ikke alt LDL er dårligt for dig!

Der findes også lette, luftige LDL partikler, som kan sammenlignes med vatkugler, og disse store “luftige” partikler reducerer faktisk risikoen for vaskulær sygdom. Og det viser sig endda at færre mængder LDL ikke altid er en god ting. Undersøgelser viser, at sænkning af dine niveauer af store, luftige LDL partikler kan øge risikoen for hjertesygdomme. (5)

De undersøgelser, som AHA refererer til, forbinder ikke indtagelsen af at spise mere kokosolie med hjertesygdomme, de forbinder det med et stigende kolesteroltal. Virkeligheden er, at total kolesterol er en dårlig forudsigelse for at vurdere hjerteanfald og risiko for slagtilfælde. Undersøgelser har vist, at der ikke er nogen sammenhæng mellem højt total kolesterol og hjerteanfald og risiko for slagtilfælde. (4)

FAKTA BOX

Hver celle i den menneskelige krop skal bruge kolesterol for at fungere. Teknisk set er kolesterol en såkaldt sterol (alkohol), og ikke et fedtmolekyle. Sterol er en “præ-molekyle” til mange hormoner i kroppen. Uden sterol ville kroppen ikke kunne producere testosteron, østrogen, progesteron, kortisol osv. osv.

Kolesterol har desuden den afgørende egenskab, at det ikke opløses i vand. Vores interne miljø er flydende. Vores celler har brug for kolesterol for at kunne opretholde en strukturel stabilitet. Uden kolesterol ville vi blot være en flydende masse og ikke en fysisk afgrænset biologisk helhed som vi kender os selv bedst.

Én af leverens hovedfunktioner er netop at producere kolesterol – ikke fordi den ønsker at du skal dø, men fordi den ønsker dig det godt. Kolesterol har en lang række andre essentielle egenskaber. Pointen her, er at kolesterol er en livsnødvendighed. Faktisk producer kroppen det meste kolesterol selv.

Mængden af kolesterol i maden har desuden ikke, modsat hvad mange mennesker tror, betydning for mængden af kolesterol i blodet.

Hvordan passer kokosolie så ind i alt dette?

Kokosolie er ca. 91% mættet fedt, indeholder ca. 50% laurinsyre, som bekæmper virus og bakterier(7). Kokosoliens mættede fedtsyrer er de såkaldte mellemkædede triglycerider (MCT). Undersøgelser viser, at MCT-olier hjælper med to af de vigtigste risikofaktorer mod hjertesygdomme: fedme og åreforkalkning. MCT’erne i kokosolie beskytter også din hjerne og nedsætter de molekylære forandringer, der forårsager aldring. Derfor studeres disse fantastiske fedtstoffer til forebyggelse og behandling af Alzheimers og andre alvorlige neurologiske tilstande. (6)

Er der så nogen ulemper ved kokosolie?

Den enestående ulempe jeg kan se er, at kokosolie ikke indeholder nogen essentielle fedtsyrer eller nogen strukturelt vigtige fedtsyrer, der kræves for en optimal sundhed. Det jeg mener er, at kokosolie er ikke essentiel, som omega 3 er. Det indeholder heller ikke nogle særlig vigtige fedtopløselige næringsstoffer, som ellers findes i animalske fedtstoffer, som vitamin A (retinol), vitamin D, vitamin K2, E-vitamin,  CLA … men bortset fra det er kokosolie fremragende stabil til madlavning.

Der findes masser af skævvredne resultater inden for ernæringsvidenskaben. Den nuværende forvirring om kokosolie er et perfekt eksempel på hvorfor det er så vigtigt at have klare og præcise oplysninger fra kilder, du kan stole på. Del gerne denne artikel med dem, du holder af – “sammen kan vi få vores helbred tilbage fra clickbait artikler og faux science”!

Hav det godt!

Valeria

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates....

....direkte i din mailboks !

 

 


Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center