Denne salat har jeg fra min yndlingsblogger Michelle Tam, fra nom nom paleo. Som du nok har lagt mærke til, så er det sæson for kakifrugt og de er derfor nemme at finde når du er på indkøb. Jeg nyder også, at spise frugten alene, men kombinationen med grønkål og vinaigretten gør denne salat helt perfekt. Og den kan endda tages med til en lækker frokost på kontoret eller som et lækkert tilbehør til aftensmaden. Og i modsætning til mange andre salatblade, så holder grønkål sig virkelig smukt og smager endnu bedre næste dag. Det er total win-win!

Persimmon fruit

Ingredienser til 2 portioner

Tilberedningstid: 5 minutter

350 g grønkål

1 mellem stor kaki, skrællet og skåret i tynde skiver

1,5 dl citron vinaigrette (opskriften står længere nede)

en god håndfuld hele mandler, som ristes på panden og derefter hakkes

Sådan gør du:

Skær grønkålen i tynde strimler. Først fjerner du stilken og derefter stables bladene, rul dem tæt, og skær på tværs af de rullede blade for at ende med nogle tynde strimler.

Bland det tyndt skårede kaki frugt med de tynde grønkålsstrimler i en stor skål. Hæld vinaigretten over og bland salaten let sammen. Drys de hakkede ristede mandler over inden servering.

IMG_3446

NB: Som du kan se på billedet er salaten lavet med pistacienødder, da jeg var løbet tør for mandler. Du kan selvfølgelig også undlade nødderne helt. Men knaset giver virkelig et ekstra pift til denne lækre salat.

Citrus Vinaigrette

Ingredienser:

1,2 dl olivenolie

2 spsk frisk presset citronsaft

2 spsk frisk presset appelsinsaft

1 tsk dijon sennep

1 tsk kosher salt

Frisk kværnet sort peber

Sådan gør du:

Bland olien, det frisk presset saft, sennep, salt og peber godt sammen.

Det bliver til 1,5 dl Citrus Vinaigrette

Velbekomme!

[yumprint-recipe id=’43’]


Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center