Hvis usikkerheden omkring spredningen af COVID-19 har fået din bekymring til at vokse, så er du ikke alene. Jeg har selv lavet en masse research for at forstå den bagved liggende videnskab, og jeg gør også selv noget for at beskytte mig selv, min familie og mine klienter.
I løbet af den sidste uge har jeg modtaget en del spørgsmål om COVID-19. Myndighedernes retningslinjer handler om at beskytte dig selv mod COVid-19, og minimere/forsinke spredning af COVID-19.
Jeg vil i tilknytning hertil give dig anbefalinger til, hvad du kan gøre for at støtte styrke din krops evne til at beskytte sig mod virus og andre lignende angreb nu og her og på sigt. Det vil ske i form af en serie med miniartikler, som vil støtte dig nu og fremover. Serien bygges op omkring forskellige temaer med uddybende emner omkring de bekymringer og spørgsmål som jeg har modtaget.
Næste miniartikel (inkl. en video) handler om at forstå COVID-19, og hvordan du med sund fornuft kan beskytte dig selv og som VIRKELIG KAN GØRE EN FORSKEL. Efterfølgende kommer jeg løbende, med 2-4 dages intervaller, til at offentliggøre forskellige artikler, der vil besvare spørgsmål som:
- Hvad du skal gøre for at beskytte dit immunforsvar
- Hvad naturlige tilgange gør – og hvornår de ikke virker
- Hvad du skal gøre hvis du har en autoimmun sygdom
- Hvilken slags træning kan du lave, hvis du ikke kan komme i træningscenteret
Her er nogle vigtige punkter, der forhåbentlig kan give dig lidt ro i sindet:
- Som smittetallet fortsætter med at stige, så er der en meget høj sandsynlighed for, at du eller nogen du kender, får COVID-19. Heldigvis vil 85% af dem der smittes opleve ingen eller milde til moderate forkølelses- eller influenzalignende symptomer.
- Af en uforklarlig grund ser det ud til at infektionen forskåner vores børn – næsten ingen børn, selv i fastlands-Kina, er blevet syge. Og ud af dem som er blevet syge, er det kun et fåtal af dem som er blevet alvorligt syge.
- Denne infektion virker også til at have en lav indflydelse på graviditetskomplikationer – indtil videre ser det ikke ud til at være en stigning i spontanaborter, dødfødsler, og der er kun en svag tilknytning til for tidligt fødsel.
- Ja, ældre voksne er mere tilbøjelige til at blive syge. Og dem med medicinske problemer er mest tilbøjelige til at få en alvorlig sygdom eller komplikationer – men der er meget, du kan gøre for at forhindre det.
I denne serie finder du de nyeste og mest præcise oplysninger, jeg har kunne finde om, hvad vi ved om COVID-19. Du får de mest pålidelige informationskilder, som du kan følge. Du får min ærlige vurdering af naturlige terapier, og hvad vi ved om dem.
De vigtigste ting, du kan gøre lige nu, er:
- Vælg dine COVID-19 informationskilder omhyggeligt.
- For statistik over spredt lokal og global sygdom bruger jeg Johns Hopkins globale kortlægningssystem.
- Følg myndighedernes retningslinjer på coronasmitte.dk
Lad os udnytte din opmærksomhed mod COVID-19 til at give din krops sundhed og immunforsvar tilsvarende opmærksomhed.
Jeg ønsker dig tryghed, ro og glimt af lys i denne tankevækkende tid.
Valeria
Forlad ikke uden at blive en VL Insider – Nyhedsbrev
Valeria Lima
Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.