Oksebov med løg og jordskokker
Serves 4
Write a review
Print
Ingredients
  1. 800 g oksebov
  2. 3-4 zittauerløg
  3. 1 lille krydderpose med 2 hele nelliker, 6 enebær og 4 laurbærblade
  4. 1,2-1,4 kg store, friske jordskokker
  5. revet skal af 1 økologisk citron
  6. 1 kvist rosmarin
  7. salt og peber
  8. purløg (kan udelades)
Instructions
  1. Skær oksekødet i store terninger og kom dem i en gryde med koldt vand, så det lige dækker. Bring det i kog.
  2. Tag gryden af varmen, når vandet koger, og hæld vandet fra. Skyl kødet omhyggeligt og kom det i gryden i en ny omgang koldt vand, så det lige præcis dækker.
  3. Pil løgene, skær dem i terninger og kom dem i gryden sammen med krydderposen.
  4. Bring det i kog og skru ned for varmen, så overfladen knap skælver, og kog kødet helt mørt, ca. 1½-2 timer. Skum omhyggeligt af undervejs.
  5. Forvarm ovnen til 160 grader. Skræl jordskokkerne, skyl og riv citronskallen og vend jordskokkerne med salt, peber, citronskal og den skyllede rosmarinkvist.
  6. Pak jordskokkerne ind i et dobbelt lag stanniol og fold siderne sammen. Prik hul i det øverste lag, så dampen fra jordskokkerne kan slippe ud. Bag jordskokkerne møre i ovnen i ca. 45 minutter.
  7. Når både kød og jordskokker er møre, vender du det sammen, så jordskokkerne fungerer som jævner i kogelagen. Der skal gerne være ca. 1 dl tilbage, når jordskokkerne vendes i. Smag til med salt og peber.
Valeria Lima https://valerialima.dk/