Jeg fik for nylig et spørgsmål:

“Hvis du skulle vælge – ville du så vælge at gå ture eller styrketræne?”

Jeg måtte smile lidt.

For i min verden er det et meget mærkeligt spørgsmål.

Det svarer lidt til at spørge:

“Hvad er vigtigst – søvn eller mad?”

Du kan ikke vælge.

Walking er ikke problemet

Walking er fantastisk.

  • Det regulerer dit nervesystem
  • Det forbedrer din insulinfølsomhed
  • Det understøtter kredsløb og restitution
  • Det hjælper din fordøjelse

Faktisk viser forskning, at regelmæssig gang er forbundet med lavere dødelighed og bedre kardiovaskulær sundhed.

Så ja — walking er vigtigt.

Men det er ikke hele billedet.

Når walking bliver “det hele”

Det jeg ser igen og igen — især hos kvinder 45+ — er dette:

De går ture.

De er aktive.

Og alligevel ændrer kroppen ikke sig.

Det er her, forvirringen starter.

 

En lille historie fra virkeligheden

Jeg talte for nylig med en kollega, som arbejder med styrketræning.

Hun var frustreret.

Flere af hendes kvindelige klienter var begyndt at droppe styrketræningen for i stedet at gå ture.

Argumentet?

“Walking er jo en komplet træning.”

Hun prøvede at forklare, at det ikke er helt sådan.

Og så sagde hun, lidt tørt:

“Når deres glutes (ballemuskle)  bliver flade… så er de enige med mig igen.”

Og vi grinede lidt.

Men bagefter sad jeg faktisk og tænkte:

Hvorfor ender så mange det samme sted?

Og det handler ikke om disciplin.
Det handler om, at kroppen har ændret spillereglerne.

 

Her er det, de fleste ikke får forklaret

Når kroppen ændrer sig med alderen, handler det ikke om viljestyrke.

Det handler om fysiologi.

Fra 40’erne og frem ser vi:

  • Gradvis tab af muskelmasse (sarcopeni)

  • Mindre mekanisk belastning på knogler

  • Ændringer i hormonmiljø (bl.a. østrogen – testosteron)

  • Lavere respons på lav-intensitet træning

 

Og det er veldokumenteret, at styrketræning er nødvendig for at modvirke dette

( ACSM Position Stand, 2009 og Fragala et al., 2019).

Men her er den vigtige pointe:

Kroppen tilpasser sig kun det signal, den får.

Walking er et lav-intensitet signal,
og kroppen bliver god til netop det.

 

Det signal, kroppen mangler

Walking er vigtigt.
Men det er ikke nok til den krop, de fleste ønsker at have med alderen.

Du får ikke:

  • Tilstrækkelig stimulus til at opbygge eller bevare muskelmasse

  • Den belastning, der er nødvendig for knoglestyrke

  • Den neuromuskulære stimulering, der holder dig stærk og reaktiv

Så ja, walking er vigtigt.

Men det kan ikke stå alene

 

Walking og styrketræning er ikke konkurrenter


Du kan ikke vælge mellem dem.

Du kan ikke styrketræne hver dag.

Du kan ikke lave høj intensitet hver dag.

Men du kan — og bør — bevæge dig hver dag.

Walking er din base.

Styrketræning er det, der fortæller kroppen:

Bevar muskel. Bliv stærkere. Hold dig robust.


Hvad med selve bevægelsen?

Walking holder dig i gang.

Men det er styrke, der gør dig robust.

Du kan godt bevæge dig meget,
uden nødvendigvis at blive stærkere.

Hvordan ser det ud i praksis?

Du behøver ikke starte forfra.

Tænk i lag — ikke i at ændre alt.

Behold dine gåture

Walking er din base.

Det er det, du kan gøre hver dag og det har stor betydning for:

  • kredsløb
  • blodsukkerregulering
  • restitution
  • mental ro

Studier viser, at 30 minutters rask gang dagligt er forbundet med lavere risiko for hjertekarsygdom, type 2-diabetes og kognitiv tilbagegang.

Det er ikke “bare” bevægelse.
Det er fundamentet.

 

Tilføj styrketræning — minimum 2 gange om ugen

Det er her, kroppen får det signal, den mangler.

Det behøver ikke være avanceret.

  • kropsvægt
  • elastikker
  • håndvægte

Det vigtigste er:

at du udfordrer musklerne

og gradvist øger belastningen

Fokusér på de store muskelgrupper:

  • ben
  • ryg
  • overkrop
  • core

Indimellem: lidt højere intensitet

Det kan være så simpelt som:

  • at gå hurtigere på dele af din tur
  • korte intervaller
  • en mere krævende træning en gang om ugen

Formålet er ikke at presse dig hver dag.

Men indimellem at give kroppen et signal, der ligger over det “komfortable”.

Det er med til at forbedre din kondition (VO₂ max), som er tæt forbundet med både sundhed og levetid.


Små justeringer — stor forskel

Du behøver ikke træne hårdere hver dag.

Men du har brug for variation i det signal, du giver kroppen.

Det er forskellen på at være:

aktiv

og

at træne på en måde, der faktisk udvikler kroppen.

 

Afslutning

Walking er noget, du bør gøre hver dag.

Men hvis det er det eneste, du gør,

vil kroppen tilpasse sig det — og ikke mere.

Så måske er spørgsmålet ikke:

“Går jeg nok?”

Men:

“Giver jeg min krop en grund til at forblive stærk?”

 

 

 

Hvis du kan genkende det her, er det præcis det, vi arbejder med i mine træningsforløb — hvor vi bygger kroppen op fra mobilitet til styrke og power.

 

Forlad ikke uden at blive en VL Insider – Nyhedsbrev

Tilmeld dig til gratis sundhedstips!

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.


Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center