For nøjagtig to år siden modtog jeg følgende sms fra én af mine kunder:

Hej V, sidder på fly og læser Berlingske. Se artikel om tarme som “trend” – men mere interessant også “Mind the gut”-udstilling som kommer til Danmark. Kh Julia. og linket til artiklen:

Foreløbigt er tarmene kun for firstmovere.Men det skal nok komme.Det bliver kæmpestort.

Og det kan jeg kun give artiklen ret i. Forskningen i tarmbakterier er inde i en storhedstid i disse år!!

Forskellige forskningsundersøgelser som f. eks. Human Microbiome projektet har revolutioneret vores forståelse af vores mikrobielle organer. Ja, vores tarmbakterier er i virkeligheden et organ på linje med vores hjerte og hjerne. Vi har endda flere bakterier end celler i vores krop – faktisk 10 bakterier for hvert enkelt celle. Alene i tarmen er der så mange bakterier, at de hos en voksen person tilsammen vejer 1-2 kilo.

Vi ved, at vores tarmbakterier er dynamiske: Tarmfloraen ændrer sig over tid, og vi kan ændre dens sammensætning efter hvad vi spiser, hvilken medicin vi tager og hvilken hygiejne vi har.

Vi ved også at vores tarmbakterier stabiliseres i tre-årsalderen, hvor de svarer til en voksens tarmbakterier. Men udviklingen fortsætter livet igennem og påvirkes af flere forskellige faktorer som fx hvordan vi kom til verden (vaginalt eller ved kejsersnit); om vi blev ammet eller fik modermælkserstatning, om vi har kæledyr, vores indtag af antibiotika, og den mad vi i det hele taget spiser.

Vi ved at folk fra mere traditionelle samfund har en helt anderledes bakteriesammensætning end fra folk i den vestlige verden, og at kost spiller en væsentlig faktor.

Vi ved at ubalancer i tarmens mikrobiom bidrager til en bred vifte af sygdomme, herunder diabetes, fedme, leddegigt, forskellige former for autisme, depression, kronisk træthedssyndrom og immunforsvaret.

Beviserne for, at livshændelser og kost kan forme vores tarmmikrober, stiger, men hvad skal vi sigte imod? Hvad kendetegner en sund tarm, og hvad er den optimale sammensætning af tarmbakterierne? Det ærlige svar er ingen ved det (ENDNU), men mange forskningsundersøgelser nærmer sig en større forståelse af hvilken overordnet rolle bakterierne spiller for vores overordnet sundhed og velvære.

I mellemtiden, nu når du står her, i starten af 2018 og du måske stadig overvejer dit nytårsfortsæt om at begynde at træne, tabe dig, forbedre dit helbred eller måske endda dit psykiske velvære – så kan det være at du måske skal inddrage dine bakterier med i ligningen og overveje om de støtter din beslutning. Trods alt så er det dem, som har styringen, ik?

I denne artikel giver jeg dig 5 råd til hvordan du kan forbedre sundheden I din tarmbakterier og få et sundere 2018!!

#1 Få snavs mellem fingrene

Vores generation går i høj grad, især glib af “snavs-vitaminet”, hvilket er takket være vores kollektive hygiejne- og rengøringshysteri, i form af f. eks. anti-bakteriel håndsæbe, anti-bakteriel håndgele og bakterie dræbende klude. Vores kontakt med snavs er nærmest udvisket.

En måde at få mere “snavs-vitamin” er at få en have – den behøver ikke være stor, den kan også sagtens dyrkes i vindueskarmen. At få beskidte hænder og det behøver ikke kun at begrænse sig til hænderne, resten af kroppen og selv din mad må godt få lidt jord på sig. Jorden sørger for at genoprette din forbindelse med den naturlige verden, og dit immunsystem vil på den måde møde forskellige slags bakterier.

Der findes mere end 800 forskellige undersøgelser i den videnskabelig litteratur, som henviser til jordmikroorganismer som en fællesnævner til succesfuldt at behandle en bred vifte af sundhedsmæssige forhold, såsom allergi, astma, irritabelt tarmsyndrom, ulcerøs colitis, næringsstofmangel, autoimmune og inflammatoriske sygdomme, bakterielle, svampe og virale infektioner.

Vi ved nu, at mikroorganismer i jorden nærer celler i tyktarmen og leveren og faktisk skaber nye forbindelser, såsom B-vitaminer, vitamin K2, antioxidanter og enzymer. De kan ødelægge eller overvinde skadelige patogener, såsom candida, svampe og parasitter. De har vist sig at kunne binde sig til toksiner og trække dem ud af kroppen. ( 1 ) ( 2 )

Ved at genoprette forbindelsen med forskellige økosystemer, gennem havearbejde eller andre udendørsaktiviteter, vil du kunne forstå og styre dit eget indre økosystem.

Det skal du gøre: Gå udenfor og stik fingrene i jorden – lav noget havearbejde, plant nogle blomster eller lav nogle aktiviteter, der gør at du får noget jord mellem fingrene. Du behøver ikke at rulle rundt i mudderet som en god gammel hippie fra Woodstock, bare sørg for at dine hænder bliver snavsede nu og da.

#2 Spis flere forskellige typer af planter

At spise flere planter er ikke ensbetydende med at du skal “droppe kødet”. Men du skal spise meget mere grønt og flere forskellige typer af planter. Dine tarmbakterier har det aller bedst og stor trives på en mangfoldighed af fermenterbare fibre (præbiotika).

Men ikke alle fibre består af det samme, så når du sørger for at spise varieret grønt, er du med til at fodre dine tarmbakterier med en stadig strøm af forskellig næringsstoffer. Det er vigtigt fordi dine tarmbakterier overlever ved selv at spise -og de spiser fermenteret fibre. Men tarmbakterier er også kræsne, og spiser ikke hvad som helst. Det er kun bestemte slags fibre, som er godt nok – og de fleste af os spiser overhovedet ikke i nærheden af hvad vores tarmbakterier har brug for.

De fleste fibre, vi spiser, er af den “korte slags”, de bliver optaget længe før de når ned til hvor bakterierne er koncentreret, nemlig i starten af tyktarmen.

Den “lange slags” (cellulose og fruktaner), der går under navnet præbiotika, er fødevarer, som fremmer væksten af gode bakterier. Cellulosefibre findes i de hårde dele af grøntsager og frugt, hvilket er den del, som vi ofte skærer væk – som f.eks. broccolistilken, den hårde ende af aspargen og de lange tråde af sellerien. Fructanfibre findes i mange frugt og grøntsager – fra artiskokker til løg. ( 3 )

Sørg for at spise hele planten og ikke kun den bløde og smagfulde del. Spis hele asparges, ikke kun den ene ende. Spise alt fra broccolien – ikke kun buketterne. Spis hele porren – også den grønne del. Når du gør det, vil meget mere af grønsagen nå at blive fermenteret, før den når din tyktarm (og dine tarmbakterier vil holde en fest). Sørg også for at spise mange forskellige slags planter om ugen – dit mål skal være 30-40 forskellige slags pr. uge.

Det skal du gøre: Øg diversiteten af de forskellige grønsager, som du spiser. Sigt mod at spise 30 til 40 forskellige slags planter om ugen. Den slags du udvælger “skal være knassende, og fibrene skal sætte sig mellem dine tænder. Når du gør det, kan du være med til at styre dit eget helbred. Du kan ændre sammensætningen af dine tarmbakterier ved at spise flere planter.

#3 Omfavn bakterierne

I 99% af menneskets historie har vi været udendørs og en del af naturen. Der var ikke den store forskel fra vores udendørsliv til vores liv indendørs. Nye undersøgelser viser, at moderne mennesker bruger 90% af deres liv indendørs. Moderne arkitektur – med forsejlede vinduer og filtreret luft har ændret mikrobiomet i vores hjem – og i nogle tilfælde kan det faktisk øge antallet af sygdomsfremkaldende bakterier.

Undersøgelser viser, at vi “genskaber” vores hjem og indendørs omgivelser ved at indføre de rigtige bakterier og bakterieværter, når vi åbner vinduerne og lufter ud, så der kommer en naturlig luftstrøm. Dette forbedrer vores generelle helbred. (4)

Når du udsættes for de bakterier, som din kat eller hund går og bærer rundt på, skabes der mangfoldighed i dine egne tarmbakterier. Folk, der er opvokset på gårde, er for eksempel mindre tilbøjelige til autoimmune sygdomme. En undersøgelse offentliggjort i medicinsk journal Clinical and Experimental Allergy viste, at kæledyr forbedrer immunforsvaret og reducerer allergier hos børn. Forskerne studerede 566 børn med kæledyr, herunder hunde og katte, de fik alle taget, da børnene fyldte 18. De fandt ud af, at børn, der havde katte, havde 48% færre allergier, og dem med hunde havde 50% færre allergier. (5)

Det skal du gøre: Udluft 1 gang dagligt i 3-5 min. Sigt mod at være udenfor i mindst 10 min. pr dag. Svøm, en gang i mellem, i havet el. en sø. Få dig et husdyr eller sørg for, i ny og næ, at være sammen med et.

#4 Overrens ikke dine grøntsager

Mennesket er den eneste art på jorden, som med vilje ikke spiser jord. Der var altid lidt jord i den kost vores forfædre spiste f. eks. var der jord på de råvarer de hev op af jorden eller i det vand de drak af søerne, floden eller vandløbet. Nu gør vi alt i verden for at sterilisere vores mad og undgår så vidt muligt at spise jord. Derfor spiser vi ikke længere det snavs, der var så sundt for vores forfædre.

En måde at spise mere snavs på, og dermed indtage flere mikroorganismer, er ved at lade være med at skure og skrubbe maden. Når du køber et friskt bundt økologiske gulerødder eller grønsager, skal du bare skylle dem under løbende vand i stedet for at skure og skrubbe dem med en børste, da overfladen af hver grøntsag indeholder rigtig mange gode bakterier. Når du skurer og skrubber skyller du gennemsnitlig 500 milligram gammeldags snavs ud i vasken. Disse fem hundrede milligram indeholder tusindvis af gavnlige bakterier.

Det skal du gøre: Lad være med at skure og skrubbe dine grøntsager. Lad noget af jorden blive i de friske grøntsager som f- eks. champignoner og gulerødder. Spis skrællen af dine rodfrugter. Obs. Her er det vel vigtigt af jorden er sund, dvs. fra økologisk, biodynamisk landbrug.

#5 Begræns brugen af antibiotika

Som Giulia Enders så fint skriver i bogen ”Tarme med Charme – alt om et undervurderet organ”: ”Antibiotika dræber farlige sygdomsfremkaldere. Men også deres familie. Og deres venner. Og deres bekendte. Og deres bekendtes fjernere bekendte.”

Antibiotika er blevet udskrevet i godt 80 år nu. Mens det er med til at redde liv og bekæmpe sygdomsfremkaldende infektioner, udsletter det på samme tid de gode og de dårlige bakterier i vores krop. Resultatet er et lavere immunforsvar og en øget risiko for infektioner, allergier og sygdomme. Antibiotika kan redde liv, når de virkelig er nødvendige, men desværre bliver de udskrevet alt for ofte.

Et gennemsnitligt barn, i de udviklede lande, modtager sandsynligvis 10-20 antibiotikakure før hans eller hendes 18 års fødselsdag. Dette kombineret med det antibiotika, som de dyr vi spiser får (og som vi indirekte indtager), kan ændre vores tarmbakterier så de bliver usunde. Det øgede antibiotika indtag bidrager muligvis også med de voldsomme stigninger af fedmetilfælde.

Et andet problem er, at efter en bredspektret antibiotikakur kan det tage uger, måneder eller endda år før at dine tarmbakterier fungerer optimalt – hvis de overhovedet når så langt.

Inden du tager antibiotika eller giver dem til dine børn, skal du tale med din læge om alternative muligheder og de utilsigtede konsekvenser de har for vores tarmbakterier, som kan skyldes af at tage antibiotika for ofte, eller når de ikke er nødvendige.

Det skal du gøre: Undgå at bruge antibiotika til hvad som helst – som en virusinfektioner (hvilke antibiotika alligevel ikke kan nedkæmpe) eller profylaktisk dvs. forebyggende. Du bør supplere antibiotikaen med probiotika. Find et produkt, som primært har jordbaserede organismer (SBO) Saccharomyces boulardii eller mælkesyrebakterier (Lactobacillus– og bifidobacteria stammer).  

Mine personlige fortsæt for 2018

Jeg har også en “Nytårs Revolutionsliste” – som cirkulerer omkring mine forretningsmål, mit famillieliv og en bedre sundhed. Jeg har besluttet mig for at sammensmelte alle 3 ting, i 2018, hvilket også vil være til stor glæde for mine tarmbakterier:

  1. Jeg skal have mig en hund. Og det glæder jeg mig til!!!
  2. Jeg skal til at lave en liste over hvilke slags grønsager jeg (og familien) spiser over 1 uge.
  3. Jeg skal til at udvikle mine grønne fingre.

Hvad med dig? Hvad vil du gøre for at få nogle sundere tarmbakterier i 2018? Skriv det i kommentarfeltet, jeg er vildt nysgerrig for at høre hvad du tænker at gøre.

Hav det godt!

Valeria

Hvis du kunne lide artiklen og ikke allerede er i min mailingliste, så tilmed dig og modtag gratis updates....

....direkte i din mailboks !

 

 

 

 


Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center