Jeg elsker plantains! Dér hvor jeg er født og opvokset (nærmere betegnet i Bahia, en delstat i det nordlige Brasislien), bliver plantains eller ”banana da terra ” (jordbanan), som de lokale kalder dem, spist ligesom europæere spiser kartofler. I min familie spiser vi dem, når de er modne. Vi tilbereder dem og serverer dem med smør på toppen. Eller vi steger dem og drysser kanel på. Mumsfilibaba!

 

banana da terra cozida      

Plantains indtages i Mellemamerika og i Caribien. I disse lande bliver plantains enten stegt, kogt eller tilføjet i suppen. I det sydlige USA, især i Texas, Louisiana og Florida, bliver plantains oftest grillet. Og i Nigeria bliver plantains spist enten kogt, stegt eller ristet.

Hvad er forskellen på en BANAN og en PLANTAIN?

Når frugterne er beregnet til at blive spist rå, går de under betegnelsen ”dessertbananer”, ”spisebananer” eller blot ”bananer” – det er den banan, du kender fra dit lokale supermarked. De er som regel mindre, skrællen er afrundet og de er sukkerholdige. Det eneste du skal gøre er at skrælle dem og spise dem, uden at tilberede dem.

 photos.demandstudios.com_getty_article_97_26_78367948_XSPlantains eller ”madbananer” skal tilberedes eller forarbejdes inden de indtages. De kan ikke spises rå. De er som regel store, skrællen er kantet og i modsætning til spisebananer indeholder de meget stivelse.

Vi spiser ikke de grønne plantains i Brasilien. Så mit kendskab til hvordan man bruger de grønne plantains er opstået gennem en afrikansk ven og i palæo-kredse. Grønne plantains er fantastiske og alsidige, og der er utallige måder at tilberede dem på: pandekager, chips, kiks, nachos osv. De indeholder ingen korn, er rige på resistent stivelse og har et lavt glykæmisk indeks.

GRØNNE PLANTAIN CHIPS

Du vil elske denne her opskrift, hvis du er til saltet, knassende, chips-lignende snacks. De er virkelig nemme at lave. De er perfekte til at tage med på tur og er den perfekte skovl til en salsa dip eller guacamole.

Men før vi går bananas, så undrer du dig nok over: ”Hvor i alverden skaffer jeg plantains i Danmark? ”

Du finder dem ikke i de danske supermarkeder. Du skal gå til en etnisk grønthandel. Jeg køber mine plantains i Lyngby (Lyngby Hovedgade 57). Men du finder dem i mange etniske grønthandlere og i asiatiske supermarkeder.

Tjek denne video ud fra ”the paleomom” om plantains. Her kan du få råd om, hvad du skal kigge efter, når du køber din plantain – hvordan du tilbereder dem og hvordan de opbevares. 

Opskrift: Grønne Plantain Chips

Du skal bruge :

1 grøn plantain
1 spsk extra virgin kokosolie, smeltet
½ spsk havsalt  (eller mere hvis du er til det)

Sådan gør du:

 Indstil ovnen på 180 °C og gør en bageplade klar med bagepapir.

Plantain-bananen befries for skræl. Det gøres lettest ved at skære begge ender af.

dsc_0024

Snit skrællen tre jævnt fordelte steder med en skarp kniv. Undgå at komme helt ind til kødet.

dsc_0009

Skræl plantain-bananen og skær den derefter så tyndt som du kan. Du kan evt bruge et mandolinjern.

dsc_0040

Kom skiverne i en skål sammen med kokosolien og saltet og ryst det godt sammen.

Fordel skiverne på bagepapiret. Sørg for at hvert stykke ligger alene. Så det kan blive bagt på hver side.

IMG_0001

Jeg kan lide salt så…. lidt mere om på.

IMG_0002

Bag chipsene i 20-25 minutter. (Hold øje med det – for hastigheden er meget afhængig af hvordan din ovn fordeler varmen. Sørg for at fjerne de chips som bliver gyldne først, så du undgår at brænde dem på).

Nyd dem som de er eller med en god omgang guacamole!!

Velbekomme.

 

Plantain Chips
Du vil elske denne her opskrift, hvis du er til saltet, knassende, chips-lignende snacks. De er virkelig nemme at lave. De er perfekte til at tage med på tur og er den perfekte skovl til en salsa dip eller guacamole.
Write a review
Print
Ingredients
  1. 1 grøn plantain
  2. 1 spsk extra virgin kokosolie, smeltet
  3. ½ spsk havsalt salt (eller mere hvis du er til det)
Instructions
  1. Indstil ovnen på 180 °C og gør en bageplade klar med bagepapir.
  2. Plantain-bananen befries for skræl. Det gøres lettest ved at skære begge ender af. Snit skrællen tre jævnt fordelte steder med en skarp kniv. Undgå at komme helt ind til kødet.
  3. Skræl plantain-bananen og skær den derefter så tyndt som du kan. Du kan evt bruge et mandolinjern.
  4. Kom skiverne i en skål sammen med kokosolien og saltet og ryst det godt sammen.
  5. Fordel skiverne på bagepapiret. Sørg for at hvert stykke ligger alene. Så det kan blive bagt på hver side. Bag chipsene i 20-25 minutter. (Hold øje med det – for hastigheden er meget afhængig af hvordan din ovn fordeler varmen. Sørg for at fjerne de chips som bliver gyldne først, så du undgår at brænde dem på).
Valeria Lima https://valerialima.dk/

Valeria Lima

Cand.scient i idræt, internationalt certificeret Holistic Health Practitioner specialiseret i evolutionær ernæring, funktionel træning og funktionel medicin. Forfatter og blogger. Gennem sin praksis, artikler, bøger og workshops faciliterer Valeria Lima individuelle livsstilsændringer med fokus på ernæring, træning og andre livsstilsfaktorer, der påvirker vores sundhed og velvære.

All author posts

Privacy Preference Center