For nylig fik jeg den slags mail som gav mig dette ”øjeblik”:

”Hej valeria, jeg har læst flere af din artikler på din hjemmeside, som jeg er meget glad for, og jeg har fulgt din serie i alt for damerne om “De lokale superfoods”. Jeg har et spørgsmål til dig: Hvilken slags ernæringsfilosofi følger du? Er du Palæo?”

 Det er på en måde mærkeligt, men i al den tid, jeg har skrevet om ernæring, har jeg aldrig rigtig defineret eller mærket mig som en eller anden ting. Der er klart, at der bag de artikler jeg har skrevet som fx ”Vores forfædres kost: Et udgangspunkt – ikke en destination ”; ”Vores genetiske herkomst er vores fundament ” og ”De lokale superfoods” m.v., ligger nogle grundlæggende principper, men jeg har aldrig sagt højt ”hvad jeg står for”.

Det er nok flere grunde til min forsømmelse på dette område. Èn af dem handler om, at ”palæo” er blevet grebet meget unuanceret an i Danmark. Palæo er blevet kendt som en trend og en livsstil, der ofte associeres med kød, proteiner og cross-fit. Og uanset hvad der prædikes om, er det et koncept præget af misforståelser og udbredt forvirring.

Hvad står jeg selv for? Og hvad handler palæo egentlig om?

Lad mig begynde med at definere hvad palæo er i den videnskabelige og ernæringsmæssige udlægning som konceptet er udsprunget af.

 Pæleo: Hvad er det for noget?

Palæo er baseret på antagelsen om, at den kost som vores palæolitiske forfædre trivedes på  repræsenterer det bedste udgangspunkt for menneskers sundhed. Palæo forholder sig samtidig kritisk til overgangen til landbrugssamfund og den moderne tids industrielt producerede fødevarer, der ifølge denne ernæringstilgang, ikke har samme ernæringsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan være direkte skadelig for vores sundhed.

Hvad siger forskningen? Særligt forskning, der tager udgangspunkt i arkæologiske studier af knogler, støtter denne antagelse. Forskningen peger på, at indtil den moderne tid, hvor man er blevet betydelig mere effektiv til at bekæmpe infektionssygdomme, var den palæolitiske tid den sundeste ernæringsmæssige tilstand i menneskets historie.

Den moderne palæo-baserede ernæringsfilosofi anbefaler derfor, at vores kost bør sammensættes af fødevarer som var tilgængelige i den palæolitiske tid, dvs. hvad vores forfædre jagtede, fiskede og samlede i form af kød, fisk og skaldyr, nødder, bær, rodfrugter, frugt og grønt, inden vi begyndte at kultivere kornsorter og bælgfrugter (linser, bønner m.v.), og moderne teknologi gjorde det muligt at producere raffineret mel, sukker og olier.

 Hvorfor er palæo interessant i ernæringsmæssig sammenhæng?

Måske fordi vi står midt i en folkelig sundhedskrise som ikke har sit fortilfælde. Forekomsten  af moderne livsstilssygdomme (diseases of affluence/civillisation) som diabetes, kræft, kroniske hjerte-kar-sygdomme, allergier og acne i vores industrialiserede samfund, står i skarp kontrast til udviklingen i ikke-industrialiserede samfund. Ifølge Danmarks statistik er 47% af den danske befolkning overvægtige (BMI≥25), og omkring 13% af befolkningen er svært overvægtige (BMI≥30). Diabetespopulationen i Danmark er mere end fordoblet siden 1997. Mere end hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdomme.

Hvorfor lider vi under disse sygdomme, mens det palæolitiske menneske, og selv mennesker i moderne ikke-industrialiserede samfund, i store træk har undgået dem?

For at illustrere en pointe, kan vi med fordel lade den almindelige sunde fornuft guide os med nogle enkle men fundamentale modspørgsmål: Hvad ville vi fodre et vildt dyr i fangenskab hvis målet er at holde det sundt? Vil vi fodre en tiger med eukalyptusblade, og en Koala med kød? Og i så fald, vil de trives? Svaret er selvfølgelig nej. For vi ved, at ethvert dyr gennem årtusinder har tilpasset sig en bestemt økologisk niche, hvor den trives optimalt. Omvendt er den umiddelbare følgevirkning af at dyr forlader deres økologiske niche ved at spise mad de ikke er skabt til eller endnu har tilpasset sig, sundhedsproblemer og sygdom. Denne kendsgerning gælder i øvrigt også de dyr, der indgår i det moderne konventionelle landbrug som fx køer, der ofte fodres med korn, når de egentligt at skabt til at spise græs.

Her gælder det dog et andet ”dyr” – os. Spørgsmål er: Hvad er den naturlige menneskelige kost, og hvordan tilpasser vi os en moderne verden?

 Den menneskelige kost set i et evolutionært perspektiv

De tidligste primater for mere end 60 millioner år siden levede formentlig på en kost bestående af frugter, blade og insekter ligesom de fleste primater gør det i dag. Dette mønster begyndte at ændre sig for ca. 2,6 millioner år siden, da vores forfædre udviklede stenredskaber. Dette markerede overgangen til det vi kalder den palæolitiske tidsalder. Forskning viser, at skiftet også markerede grundlæggende ændringer i tandsæt og fordøjelsessystemet. Dette menes at hænge sammen med en tilpasning mod en kost til fordel for kød og kogte rodfrugter frem for frugter og blade. Det helt afgørende at forstå i den sammenhæng er, at vores grundlæggende fysiologi ændredes i takt hermed. Således udviklede vi os fra at have langt større tarmsystem – der er nødvendigt for fermentering af cellulose og kulhydrater – til fordel for et langt mindre tarmsystem og en større hjerne.

Da det moderne menneske (dvs. homo sapiens) opstod for ca. 50.000 år siden havde evolutionen tilpasset os en mangfoldig kost bestående af kogte rodfrugter, kød (herunder organer), nødder, frugter og andre plantebaserede fødevarer. Mennesket er fysiologisk og biologisk indrettet til at være både kød og planteæder (vi er det man på engelsk kalder “omnivorous”, der direkte oversat betyder “altædende”).

evolutionmodel-20120303T014202-anc7nz7

Kun ganske få jæger-samler samfund har overlevet til i dag. Det vi ved om dem er, at deres kost er meget forskelligt sammensat: Fra Kitavernes plante-baserede kost, og Ny Guineanernes palme-baserede kost til den kød og fedtrige kost man ser hos inuitterne. Til trods for denne variation i kosten, er disse samfund stort set alle fri for moderne livsstilsygdomme.

Hvad har disse samfund tilfælles? De er ikke afhængige af det moderne landbrugs fødevarer, herunder (en langt række) mejeri- og kornprodukter, og bælgfrugter. Deres indtag af stivelse kommer fra rodfrugter i stil med søde kartofler, kartofler og taro. Men mest af alt, så spiser de ikke industrielt behandlede og raffinerede fødevarer. Endelig er der selvfølgelig andre livsstilsaspekter som fysisk aktivitet, søvnrytme og stress m.v., der adskiller disse samfund fra  moderne industrialisere samfund.

 Interessant ny forskning

Forskere er begyndt at teste disse observationer og teorier. Bl.a. ikke så langt fra Danmark, på universitet i Lund i Sverige , har Dr. Staffan Lindeberg foretaget to bemærkelsesværdige kliniske forsøg.

I det ene studie blev en række patienter med (mild) diabetes og pre-diabetes testet over 12 uger. Den ene gruppe blev testet på en palæolitisk kost bestående af magert kød, fisk, frugt og grønt, rodfrugter, æg og nødder. Den anden blev testet på en middelhavskost bestående af kornprodukter, mejeriprodukter med lavt fedtindhold, frugt og grønt, fisk, olier og margarine.

Kort sagt: Den palæobaserede kost viste langt større gavnlig effekt på afgørende parameter . Gruppen der fulgte den palæobaserede kost tabte 70 procent mere kropsfedt end middelhavsgruppen, og opnåede en bemærkelsesværdig normalisering af blodsukkeret.

I det andet studie blev patienter med langtidsdiabetes testet. Her forbedrede palæokosten patienternes tilstand markant, dog uden at kurere dem.

 Bør vi alle spise en jæger-samler kost?

Ikke nødvendigvis. Mennesket stoppede ikke sin udvikling for 10.000 år siden (hvor det tidlige landbrug begyndte). Forskellige individer har forskellige gentilpasninger, der hver især afspejler dets biologiske arv og forfædrene herkomst. Derfor kan traditionelt tilberedte kornprodukter, mejeriprodukter og bælgfrugter udgøre en sund andel af mange menneskers kost.

Men det er vigtigt at forstå, at den måde industrialiseringen på kort tid radikalt har ændret vores kost og livsstil i store dele af verden, står i stærk kontrast til vores evolutionære genetiske tilpasningsevne og den kost, der ernærede og opretholdte vores forfædre gennem mange tusinder af år.

 Bare kald mig evolutionær

Ernæringstilgange  som fx “primal, ancestral diet, Weston Price, paleo” m.v., anlægger alle et lignende evolutionært perspektiv. Palæo er altså én blandt flere tilgange inden for “samme genre”.

Det er min opfattelse og erfaring, at den evolutionære (videnskabsbaserede) ernæringsfilosofi, ikke blot er et meningsfuldt udgangspunkt til forståelse af sundhed og ernæring for en professionel og passioneret “freak” som mig. I praksis, har jeg vedvarende set, hvordan flertallet af mine klienter oplever dramatiske resultater ved at følge samme principper, hvad end der er tale om vægtproblemer, diabetes, migræne m.v.

Jeg interesserer mig for at fremme forståelse for vores evolutionære uvikling, herunder konsekvenserne for vores sundhed og performance ved at fjerne os fra vores økologiske niche og hvad vi kan gøre ved det i en moderne verden. Mit personlige og professionelle fokus er optimering af kost, fysik, bevægelse og livsstil med afsæt i hvordan evolutionen har designet os. Det er den læring, erfaring og viden jeg tilbyder gennem min personlige træning, primal bootcamps og når jeg skriver.

Du kan kalde mig en palæopige. Men der mangler nu stadig de seneste 10.000 år i den ligning: Palæo+10.000.

Derfor foretrækker jeg du kalder mig evolutionær.

Hav det godt!

Valeria

Hvis du kunne lide artiklen, tilmed dig og modtag gratis updates....

....direkte i din mailboks !