Hormonel ubalance rammer både kvinder og mænd: Gode råd til hvordan du holder dig i topform

Hos et sundt og velfungerende menneske er den hormonelle balance i ligevægt. Men balancen kan let tippe, og man behøver ikke at vente til en egentlig hormonstorm for at vide, at noget i systemet ikke fungerer optimalt.

De fleste tror, at det kun er kvinder, der bliver ramt af ubalancer i det hormonelle system. Men faktisk så kæmper mænd også med deres hormoner.

Så mand eller kvinde: Har du styr på dine hormoner?

Jeg vil i det følgende fortælle dig hvad kan gøre for at opretholde et sundt hormonsystem.

Men først lidt om hvorfor det overhovedet er så vigtigt.

Symptomer ved hormonelle ubalancer hos:

Kvinder

Vægtstigning
Træthed
Cravings
Depression, angst
Irritation, let til tårer
Søvnløshed
Forøgelse af kropsfedt omkring maven
Nedsat muskelmasse
Manglende sexlyst
Brain fog, dårlig hukommelse
Hovedpine
Knogleskørhed
Svedeture om natten
Hedeture
Og meget mere…

Mænd

Udmattethed/træthed
Forrøgelse af kropsfedt omkring maven
Tab af muskelstyrke
Tab af udholdenhed
Dårlig søvn
Irritation
Depression
Formindsket urin strøm
Forøget trang til at tisse
Erektionsproblemer
Brain fog, formindsket klarhed
Manglende sexlyst
Svedeture om natten
Hedeture
Og meget mere…

Hvis du kan nikke genkendende til flere af disse symptomer så har du muligvis med en hormonel ubalance at gøre.

Hvilken rolle spiller hormonerne for din krop?

Hormoner er kroppens kemiske budbringere. Hvis disse budbringere forstyrres det mindste i deres arbejde påvirker det kroppens evne til at fungere som den skal. Det er derfor ikke så mærkeligt at ens velvære i høj grad afhænger af hvor godt og effektivt det hormonelle kommunikationsstystem fungerer.

Så hvordan fungere dette hormonelle kommunikationssystem? Kroppens kirtler kommunikerer kort sagt med hinanden via hormoner. Det sker bl.a. via kroppens blodbaner. Hermed indhentes vigtig information om hvad der foregår i kroppen og hvad svaret bør være.

Det er ikke så lidt hormoner må stå skoleret for. Hormoner er ansvarlige for så vigtige funktioner som vækst, stofskifte, reproduktion, kognitive funktioner, humør og kropstemperatur.

De vigtigste kirtler for den hormonelle kommunikation er:

   Binyre

   Æggestokkene

   Testikler

   Bugspytkirtlen

   Pinealkirtlen

   Hypofysen

   Thymus

   Skjoldbruskkirtel

Der kræves ikke de store mængder hormoner for at kunne kommunikere. Imidlertid har den mindste afvigelse i mængden af hormoner en kæmpe indflydelse på, hvordan arbejdet udføres i kroppen og om opgaven overhovedet bliver udført.

Hvad skyldes hormonelle ubalancer?

Den moderne verden præsenterer os for mange udfordringer. Det gælder også for vores hormoner.

Stress spiller en stor rolle – uanset om det er tale om mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk stress. Vores kostvaner, livsstil og miljø spiller også en stor rolle. Det vender jer tilbage til.

Hormoner er ligesom nøgler, der passer ind i låse kaldet cellers receptorer. Disse “nøgler” aktiverer eller deaktiverer visse funktioner i en bestemt celle. Der findes mange stoffer, der efterligner vores naturlige hormoner og er i stand til at aktivere eller deaktivere cellefunktioner som ellers ikke ville være blevet aktiveret/deaktiveret.

Disse stoffer, der kaldes hormonforstyrrende stoffer, findes i alt fra bestemte fødevarer (såsom soja), til husholdningsartikler og medicin, ja selv i vores vand.

Sygdom

Når du hører om nogen, der har en under- eller overaktiv skjoldbruskkirtel, eller som har insulinresistens, så tænk det som hormonel over- eller underkommunikation.

Ofte fungerer kirtlen som den skal, men hormonet får ikke lov til at forbinde sig ordenligt til bestemmelsesstedet – så beskeden bliver ikke leveret. Et godt eksempel på dette er insulinresistens. Når blodsukkeret stiger, er det op til insulinet at eskortere glukosen til de rette steder. Ved insulinresistens “lytter” cellerne imidlertid ikke ordentligt efter og insulinet ignoreres. Insulinet er i princippet parat og i stand til at udføre sit job, men får ikke lov til at afslutte sin levering.

Fire måder at balancere dine hormoner på:

Her får du nogle at de råd og værktøjer med på vejen som jeg benytter mig af min praksis.

Næringsrig kost

Min første anbefaling er at sørge for at spise en næringsrig og anti-inflammatorisk kost.

Vi har brug for visse næringsstoffer for at afgifte kroppen – for eksempel omega 3 i form af EPA og DHA. Centrale hormone som fx adrenalin, insulin og leptin (hormonet der kommunikerer med din hjerne for at sige: Nu er jeg mæt!!) har også brug for disse næringsstoffer.

Så sørg for at spise en næringsrig kost!

Dernæst er det vigtigt at undgå fødevarer som kan fremkalde oxidativ stress og betændelse som fx (over)raffineret sukker og mel; visse (inflammatoriske) industrielle planteolier, visse kunstige ingredienser og andre lignende fødevarer.

Du kan bl.a. finde inspiration i supersunde superfood, der giver dig viden, værktøjer og opskrifter til at komme godt i gang på.

Stresshåndtering

Stress er årsag til mange problemer, og har også betydning for kroppens hormonelle (u)balancer. Når du er stresset, frigiver din krop bl.a. stresshormonet kortisol. Kortisol forstyrrer søvn, gør dig irritabel, forringer skjoldbruskkirtlen og gør stofskiftet langsommere. Det kan også øge appetitten og dine cravings og forøge vægten (især omkring maven).

Der findes to måder at formindske kroppens stresspåvirkning – og begge er vigtige:

• Begræns din eksponering af stress
• Begræns de skadelige påvirkninger ved stress

Begræns din eksponering af stress

Som udgangspunkt er det vigtigt at begrænse den samlede eksponering af stress, uanset om stresstilstanden er mental, følelsesmæssigt eller fysisk.

Hvad kan du gøre for at reducere mentale og følelsesmæssige stresspåvirkninger?

• Lær at sige nej. Kend dine grænser, og påtag dig ikke projekter eller forpligtelser, du ikke magter.     
• Undgå personer, der stresser dig. Hvis disse mennesker er uundgåelige (dvs. familie, roommates osv.) kan du arbejde på at forbedre forholdet og vær ekstra opmærksom når du deltager i stressende interaktioner.
• Moderer dit medieforbrug. Dette omfatter fjernsyn, radio, print og internetsider. Hvis du føler dig forpligtet til at holde dig opdateret med aktuelle begivenheder, kan du overveje at abonnere på en fysisk avis og få dine nyheder på den gammeldags facon.
• Slip de endeløse diskussioner. Find andre måder at få dit synspunkt igennem på, lær at lytte med empati og vid, hvornår det er tid til forlade en diskussion.
• Undgå tyranniet i din to-do liste. Brug lidt tid hver morgen, hvor du virkelig overvejer hvad der skal gøres den dag. Sæt de uvæsentligste opgaver nederst på listen. Eller bedre endnu, slet dem helt.

Hvad kan du gøre ved fysisk betinget stress? 

Det næste skidt er at kigge på eventuelle fysiologiske problemer, der skader dine binyrer. Dette kan vise sig som anæmi, svingende blodsukker, tarmbetændelse, fødevareintolerancer (især gluten), mangel på essentielle fedtsyrer, søvnmangel og miljømæssige toksiner. Hvis du har en eller flere af disse symptomer, vil jeg anbefale, at du søger hjælp hos en dygtig funktionel medicinsk ekspert/praktiker.

Begræns de skadelige påvirkninger ved stress

Det er klart, at vi ikke helt kan undgå at blive udsat for stress. Måske har vi et stressende job, eller vi passer en syg forælder, eller vi har det svært med vores partner eller ægtefælle. I disse situationer handler om at reducere de skadelige virkninger ved stress.

• Se situationen fra en anden vinkel
• Sænk dine standarder
• Udøv accept
• Dyrk taknemmelighed og empati
• Skab overblik over din tid.

Gør stressshåndtering til en prioritet. Giv det lige så meget opmærksomhed, som du giver andre dele af det, du ser som et sundt liv, som f.eks. kost, motion og søvn

Træning

Du bør træner lige tilpas – ikke for meget, ikke for lidt.

Overtræning forstyrrer hormonbalancen. Eksempelvis er amenorrhea (udeblivelse af menstruationscyklus), særlig udbredt blandt kvinder, der træner virkelig hårdt. Men for lidt træning – og for meget tid, hvor du bare sidder ned – er også også skadeligt.

Etablering af en simpel træningsrutine bestående af kredsløbstræning (aerob træning) og styrketræning (anaerob træning) mindst to gange om ugen eller mere kan resultere i forbedringer ift. kropsvægt, søvnkvalitet, søvnløshed eller depressionssymptomer, knogletæthed, muskelmasse og betændelse. Selvom du førhen ikke har været aktiv, er det aldrig for sent at drage nytte af træning.

Kloge Kosttilskud

Mange urter, næringsstoffer og fødevarer indeholder naturlige hormonbalancerende egenskaber, der kan hjælpe med at lette de symptomer, som vi oplever, når vores stress- og kønshormoner er ude af balance.

Der findes en række muligheder for behandling af hormonelle symptomer med naturlægemidler – nogle mere effektive end andre. For eksempel kan man få et omega-3 tilskud og/eller adaptogen urter som maca eller amerikansk ginseng, sort cohosh, rødkløver, hindbærblade, vitex og Prikbladet Perikon.

Kort sagt

De fire hovedtrin vi har været igennem er grundlaget for min praksis og mit nye program Kvindekode, som du kan læse mere om HER.

Jeg håber, at føler dig inspireret og motiveret til at implementere hele eller dele af de fire trin:

• Næringsrig kost
• Stresshåndtering
• Træning
• Kloge kosttilskud

Det vil hjælpe dig godt på vej. Og hvis det ikke gør, bør du være ekstra opmærksom på dine symptomer, og evt. opsøge en dygtig funktionel medicinsk ekspert/praktiker.

Hav det godt

Valeria