Er vægttab ”bare” et spørgsmål om kalorier?

Manden i helsebutikken

For nyligt var jeg nede hos min lokale helseforhandler. Mens jeg ventede på at det skulle blive min tur, overhørte jeg en samtale mellem en kunde og ekspedienten, som forklarede kunden om fordele ved brugen af kokosolie i kosten. Deriblandt om hvordan kokosolie kan øge ens stofskifte, og derved hjælpe med vægttab. Pludselig afbrød en anden kunde ekspedienten og sagde: ”Stop den nonsense! Hvis du spiser for meget og motionerer for lidt, så tager du på i vægt. End of story!”.

”Oh Jesus! Her kommer det igen”, tænkte jeg. Jeg fik en voldsom trang til at konfrontere denne påstand – for ikke at tale om måden den blev leveret på. Man skal vælge sine kampe med omhu, som man siger. Jeg besluttede hurtigt at lade sagen ligge, mens oplevelsen ulmede videre i mit ellers stille sind. Sagen er den, at manden i helsebutikken repræsenterer en forsimplet tilgang til overvægt og vægttab.

Den (u)moderne slankeindustri og low-fat bevægelsen

Som manden i helsebutikken tager slankeindustrien afsæt i, at alt handler om kalorier. Hvis du spiser for lidt, taber du dig, og hvis du spiser for meget, tager du på i vægt. ”Det er en universal fysisk lov” vil nogen sige. Energi ind = energi ud. Punktum! Befriende let at forstå i al sin enkelhed: Hvis du er overvægtig, så har du konsumeret for mange kalorier og brugt for lidt energi. Måske kender du rådet: ”Motioner mere og/eller spis mindre fedt.”  Men er det så enkelt? De fleste der slås med vægten vil nok mene, at det i hvert fald ikke er så let.

Det termodynamiske perspektiv (fysikkens første lov) – også kendt som energibalance teorien – har været den dominerende ”vægttabs teori” i årevis. Hele ”low-fat” bevægelsen har været bygget op omkring denne tankegang. Teorien er dog ikke helt uden begrundelse, men den ligger langt fra virkeligheden, og den lægger op til forkerte kostråd.

Den moderne ernæringsteori og hormonernes betydning

Tankegangen bag moderne ernæringsteori er langt mere nuanceret. Her stilles spørgsmål som: Hvad foregår der inde i kroppen, når kalorier optages? Hvorfor lagrer nogle mennesker alt de spiser som fedt, mens andre ikke gør? Hvad bestemmer om det du spiser sætter sig på hofterne, brændes op som energi eller forsvinder som varme i atmosfæren?

Svaret er hormoner! Hormoner kontrollerer næsten alle metaboliske processer i din krop, og din livsstil regulerer hormonerne. Fødevarer – sammen med flere vigtige livsstilsfaktorer som fx stress – stimulerer hormonerne direkte til at lagre eller forbrænde fedt, ligesom de dirigerer kroppen til at udføre andre metaboliske processer. Dr. Barry Sears PhD( ekspert om the dietary control of hormonal response) har udtalt, at ”food may be the most powerful drug we will ever encounter because it causes dramatic changes in your hormones that are hundred times more powerful than any pharmaceutical”.

Derfor: Når maden stimulerer de forkerte hormoner, eller skaber hormonel ubalance, bliver det ekstremt vanskeligt, hvis ikke umuligt, at tabe sig og holde vægttabet.

Den gode, den onde og den grusomme: Insulin

Lad mig præsentere hovedrolleindehaveren i det hormonelle drama: Insulin.

Insulin, et af kroppens vigtigste hormoner, blev opdaget i 1921 og er stjernen i vores lille hormonelle skuespil. Insulinens primære job er at regulere blodsukkeret, og at holde dig i live. Uden insulin ville dit blodsukker ”ryge i vejret”, og resultatet ville være syreforgiftning, koma og død – skæbnen for næsten enhver type 1 diabetiker inden opdagelsen af insulinen. Insulinen er ikke kun  ansvarlig for at få sukker ind i cellen og blodcirkulationen. Det er også ansvarligt for at få fedt ind i fedtcellen og at holde det der. Uden insulin kan kroppen ikke lagre fedt.

Når vi spiser noget, der indeholder kulhydrater og/eller proteiner, udskilles insulin. Der udskilles insulin som reaktion på proteiner, men når vi spiser kulhydrater, lyser øjnene op: ”Woo hoo, vi har fået et skud sukker. Lad os fyre den af!” Fedt har derimod ingen effekt på insulinen. Under indflydelse af insulinen, udfører leveren en række opgaver: En del af sukkeret transporteres til muskelcellerne og til hjernen. Andet sukker forbliver i leveren, og det overskydende pakkes i frie fedtsyrer (triglycerider, dvs. fedt fundet i blodet eller i vævet). Så på en tilstrækkelig og konstant høj-kulhydratdiet  (fx sukker, sodavand, forarbejdet kulhydrater, og for nogen, for meget frugt) uden passende mængder kvalitetsfedt, proteiner, vitaminer og enzymer, har du kun sukker i dit system, fordi alle kulhydrater i sidste ende nedbrydes til sukker. Med et konstant højt insulinniveau i kroppen, koblet med frie fedtsyrer (triglycerider), lægger du i stilhed fundamentet for fremtidig skade. Du er langsomt på vej til at blive overvægtig og/eller insulinresistent.

 Insulinresistens: Skidt for både din sundhed og din vægt

Insulinresistens gør vægttab utrolig vanskeligt og er en risikofaktor for hjertekarsygdomme og diabetes. Sådan udvikles insulinresistens: Muskelcellerne vil ikke acceptere mere sukker (særligt hvis du har levet et inaktivt liv), og udvikler dermed resistens over for insulinens effekt. Fedtcellerne derimod er stadig modtagelige over for insulinens effekt. Fedtcellerne fyldes op og du begynder at tage på i vægt – det første tegn er opbygning af fedt rundt om maven, som giver dig en æblelignende figur. Din bugspytkirtel bliver udmattet af at producere insulin for at transportere sukkeret ud af blodet. Nu har du for højt insulinniveau, for højt blodsukker, for højt niveau af frie fedtsyrer (triglycerider) og fedt på maven.

Når insulinniveauet er for højt reagerer kroppen ved tilsvarende at producere  mere kortisol og adrenalin (som er to nedbrydende hormoner). Formålet med denne reaktion er at bringe kroppen tilbage i balance. Kortisol nedbryder musklerne, som videre reducerer dit stofskifte. Den konstante ubalance af disse tre hormoner – ofte forsaget af ”yo-yo slankekure” (med drastiske udsving i ens vægt), højt stressniveau og sukkerindtag – skader i sidste ende stofskiftet.

Det hormonelle drama i korthed

• Kalorierne spiller en relevant rolle men ikke hovedrollen
• Insulin er det fedtlagrende hormon – på godt og ondt
• Kortisol (stresshormonet) er medspilleren, der sørger for at balancere insulinniveauet, men på samme tid nedbryder musklerne med lavere stofskifte til følge (kroppen forbrænder mindre).

Selv hvis du ikke husker biokemien i dette, så tatover følgende bag dine øjenlåg: .

Det er en myte at fedme og vægttab blot handler om at tælle kalorier. Hormonerne er i høj grad medbestemmende for din vægt, og du kontrollerer hormonerne via din livsstil.