3 strategier som har hjulpet mig gennem en hæsblæsende tid.

Nu er min selvvalgte pause officielt slut. Batterierne er blevet genopladt. Og jeg er på alle måder begejstret for den nye rejse som venter forude. Men jeg må indrømme, jeg endte 2015 med at blive noget udbrændt.

2015 blev nok en af de vildeste perioder i mit liv. Ok, er du klar til at holde tungen lige i munden? Jeg købte en fysioterapi- og træningsklinik, jeg ansatte nye samarbejdspartnere både på klinikken og til mit site valerialima.dk, jeg startede 5 små hold med personligtræning, jeg launchede 2 nye kurser (21.1 & 21.4), jeg udviklede og igangsatte nyt indhold til min årlige bootcamp, jeg underskrev kontrakt til en bog som bliver udgivet af Politiken og samtidig med alt det udviklede jeg nyt indhold til min blog og til min træningskurser plus at jeg også havde individuelle forløb kørende med forskellige kunder. Puha, jeg bliver helt forpustet bare af at remse det alt sammen op!!!

I mit daglige liv har jeg altid gjort en dyd ud af at gøre ting som opretholder min sundhed – både fysisk og psykisk. Jeg sørger for at spise en ren /sund kost, træner regelmæssigt, er bevidst om stress faktorer, sover 7-8 timer hver nat, gør ting hvor jeg har det sjovt, bruger tid i naturen og sørger for at have meningsfyldte oplevelser med de mennesker jeg har i mit liv.

Alle de bolde som jeg har haft i luften, de sidste 3 måneder, har ændrede på mine normale rutiner og skuede ned for mine idealer.

Men hvordan håndtere en udfordrende tider uden helt at falde fra hinanden? Og hvordan giver man sig selv den støtte, man har brug for, når det er svært eller nærmest umuligt at opretholde de sunde rutiner?

For mit vedkommende, så vidste jeg at min årlige tur til Brasilien var lige rundt om hjørnet og jeg vidste at jeg, når tiden kom, ville kunne trykke på nulstillingsknappen, i hele 4 uger. Så turen hjem til Brasilien blev til min gulerod og belønning efter et ekstremt intensivt år. Men hvad gør en klog i mellemtiden – indtil nulstillingsknappen kan trykkes på?

Jeg gjorde 3 ting som hjalp mig rigtig meget og som jeg vil dele med dig:

1. Sænk standarderne – Gør mindre … men gør noget.

Dette er især vigtigt for perfektionisten. Lad ikke det perfekte være fjenden af det gode. Lad godt nok være godt nok. Med andre ord, i stedet for at skubbe dig selv ind i en uopnåelig perfektion, og hermed ikke nå nogen steder hen, så accepter at tingenes tilstand også godt må være ”godt nok”. Mange ting er værd at gøre godt eller mindre godt end slet ikke at gøre det.

I stedet for at træne 3 gange om ugen, som jeg normalt gør, sørgede jeg for at lave nogle korte træningsforløb der hjemme. I stedet for at lave mad fra bunden, til hvert enkelt måltid, så lavede jeg store portioner som kunne spises over flere dage. Og i stedet for at dyrke min Qi Jong hver dag – gjorde jeg det 3 gange om ugen.

Under vanskelige tider, har vi for vane helt at opgive vores praksis, hvilket uundgåeligt gør tingene værre. Det er meget bedre at skære ned på tingene til et niveau som virker overkommeligt.

2. Reducer din eksponering til online stress … Sluk for notifikationerne på din telefon og computer.

Både smartphones og de nye operativesystemer på computeren har kapacitet til at underrette dig, når noget rør sig på de forskellige platforme du er tilknyttet f.eks bliver du underrettet når noget rør sig på et Facebook indlæg, når en ny mail dumper ind eller når der er gang i din twitter-konto osv.

Jo flere programmer du har på din telefon eller computer, jo oftere vil du blive forstyrret. Og da disse meddelelser normalt er slået til som standard, medmindre du slå dem fra, så kan du hurtigt blive forstyrret af 10-20 meddelelser i løbet af en timen.

Puha, jeg må indrømme, at det på et tidspunkt begyndte at tage helt overhånd.

Jeg blev forstyrret hver gang mine devices tilkendegav at der var noget nyt i kassen. Jeg blev distraheret fra det jeg egentlig havde gang i. Hvilket, for mig, er opskriften på at tingene bliver uoverskuelige og overvældende.

3. Bed om hjælp

Noget andet som jeg også har lært af alt det her, og som jeg nok vidste i forvejen, men her blev det sat på spidsen: jeg har meget svært ved at bede om hjælp.

Jeg er helt sikkert en “lone ranger”, og det kan være godt og dårligt. Men det kommer mig ikke til nytte når jeg føler mig stresset eller presset. Det er ikke fedt at ville gøre alt selv – enten fordi jeg ikke kan lide at bede om hjælp eller fordi jeg mener, at jeg er den eneste som kan udføre opgaven ”rigtigt”. Men, når vi giver os selv tilladelse og minder os selv om, at det ikke kun er OK, men afgørende for os at bede om hjælp – så er det faktisk muligt at skabe en ægte følelse af støtte og styrke i vores liv og i vores relationer!

Jeg bad venner og familie om hjælp med Benjamin: flere legeaftaler eller soveaftaler hos vennerne og bedsteforældrene.

Jeg uddelegerede flere opgaver til Anna (min PA – personlige assistent) – Jeg slap mine forestillinger om hvad jeg mente ingen andre end jeg vil kunne finde ud af til at inddrage hende og give hende ansvar for ting som jeg ikke behøver at have styr på under hele processen.

Disse strategier er ikke en magisk tryllestav som med ét ændrer på det hele. Men de har hjulpet mig gennem en stressende tid og har været med til at jeg har kunne ride bølgen med tungen lige i munden og uden at miste balancen.

Hav det Godt !

Valeria